Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 204
hans Sygeleje, da det nu var tydeligt at se, at han ikke havde lang
Tid tilbage.
Afvigte Søndag kaldte han sine Børn og Børnebørn omkring sig,
og ligesom de fordums Patriarker gav han dem sin sidste
Velsignelse. Endskjønt hans Kraft havde forladt ham, og han flere Gange
maatte afbryde for at hvile, vare dog hans Sjælsevner friske; han havde
sin fulde Samling og var rolig som en Sommermorgen. Guds
Kjærlighed var i hans Hjerte, Herrens Fred hvilede over ham, og hans
Sjæl var fuld af Medlidenhed og Velsignelser.
Alle de Omstændigheder, som staa i Forbindelse med hans Død,
vare af den Beskaffenhed, at de maatte lede Sindet tilbage til den
Tid, da Abraham, Isak og Jakob bøde Farvel til det Jordiske og
indgik til den evige Hvile. Hans Død var ligesom deres fredefuld og
sød, og det var visselig et stort Privilegium at være Vidne til en
saadan Dødsscene.
Han havde ikke Noget at bebrejde sig med Hensyn til sit
tilbagelagte Liv — ingen bange Anelser med Hensyn til den Skjæbne, han
gik imøde; Evighedens Virkelighed brød frem for ham, og Tidens
Skygger dalede, men der var ikke noget Skrækkeligt til at forurolige
ham eller til at forstyrre hans Sindsro. Nej, Evangeliet, »som bringer
Liv og Uforkrænkelighed for Lyset«, triumferede herligt i hans sidste
Time; de Sandheder, som vor begrædte Ven saa længe havde
forkyndt og elsket, bevarede han trofast indtil sit sidste Øjeblik, og
dette er ikke alene en Trøst for hans nærmeste Paarørende, men for
hele Kirken.
De Lærdomme, der modtoges af ham, ville længe blive erindrede
af hans talrige Afkom, der upaatvivlelig vil høste megen Gavn deraf
og stræbe efter at blive en saadan Fader værdig; og det var at
ønske, at alle de Hellige vilde følge hans Exempel, vandre i hans
Fodspor og søge at ligne ham i hans Tro og Dyder for derved at
vinde Velbehag hos Gud.
Uagtet hans Fjender ofte skøde efter ham, »forblev dog hans Bue
stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs mægtige Gud«,
medens hans Mod og Standhaftighed aldrig svigtede ham.
Hans Iver for at udsprede Sandheden var stor, og han levede
længe nok til at se store og vigtige Ting udførte. Han saa’ dette
Værk i dets Begyndelse, medens det endnu blot kunde sammenlignes
med Sennepskornet, og han fulgte dets Fremadskriden med
Opmærksomhed og levende Interesse, ligesom han havde den Glæde at se
Tusinder paa dette Kontinent annamme Sandheden, og fik høre det
glade Budskab, at ogsaa andre Landes Beboere vare blevne delagtige
i de samme Velsignelser.
Under disse Omstændigheder kunde han udbryde med den fromme
Simeon: »Herre, nu lade du din Tjener fare hen i Fred,*** thi
mine Øjne have set din Frelse.«
Omendskjønt hans Aand har taget Flugten og hans jordiske
Levninger snart ville blande sig med vor Moderjord, vil dog hans Minde
længe bevares hos dem, som havde den Glæde at nyde hans Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
