Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
209
enten for at anlægge Fabriker eller for at kjøbe og opdyrke
Landejendomme. Dette vil sikre os Besiddelsen af vor fremtidige Arv og
berede Vejen for de Fattiges Indsamling. Dette er overensstemmende
med Himmelens Orden og den eneste Maade, paa hvilken
Indsam-liagen kan iværksættes. De Rige og enhver Anden, som kan bidrage
til dette Steds Opkomst, bør derfor gjøre alt muligt for at komme
her til uden Opsættelse for at styrke vore Hænder og fremme de
Helliges Vel. Dette kan ikke noksom blive lagt de Hellige paa Hjerte,
og vi paalægge herved Ældsterne at forelægge dem dette, thi det er
overensstemmende med de Raad, som Herren har givet os i saa
Henseende. Opførelsen af Herrens Hus, hvor de Hellige ville komme til
at tilbede deres Fædres Gud ifølge de Pligter, som paahvile dem, og
hvor Undervisning fra Herren vil blive modtagen for der fra at udgaa
til fjerne Lande, skrider raskt fremad. Lader os derfor gjøre Alt,
hvad der staar i vor Magt, for at opbygge Staden Nauvoo og Omegn
ifølge de Friheder, som Staten Illinois’s lovgivende Forsamling har
tilstaaet os. * * *
Nauvoo-Legionen indbefatter alle vore militære Kræfter, og den vil
sætte os i Stand til at udføre hele vor Militærpligt for os selv; vi
ville saaledes undgaa den vigtigste Anledning til at komme i
Sammenstød og Strid med Verden og til at blive undertrykte af den.
Dette vil sætte os i Stand til som et Folk at vise vor Hengivenhed
for Staten og Folket ved at yde vor Bistand, hvor som helst den
maatte udkræves, idet vi paa samme Tid vise, at vi underkaste os
Landets Love og ere stedse rede til at gjøre, hvad vi kunne, for at
sætte dem i Udøvelse.
»Staden Nauvoos Universitet« vil sætte os i Stand til at bibringe
vore Børn Kundskaber og videnskabelig Kunstuddannelse i de
forskjellige Retninger. Vi haabe, at denne Læreanstalt vil blive et Lys
for Verden, og at den vil udsprede saadan Kundskab, som vil
bidrage baade til det Almindeliges Bedste og til det enkelte Individs
Gavn. Universitetets Bestyrelse vil have Overopsynet med Alt, hvad
der vedkommer den offentlige Undervisning, lige fra Almueskolerne
til de højeste Læreanstalter, og den vil sørge for, at der bliver indsat
dygtige Lærere i enhver Videnskabsgren. Denne Læreanstalt har alle
de Forrettigheder som enhver anden Højskole her i Staten. Lovene
for Universitetets og Legionens Oprettelse ere at betragte som et
Tillæg til Stadens Rettigheder, hvorved disse blive fuldstændige.
Herren har styret det saaledes, at vi ikke alene møde Velvillie hos
dem, vi leve iblandt, hvilke glæde sig over at se os i Besiddelse af
de Rettigheder, som tilkomme et frit Folk; men vi kunne ogsaa
meddele, at flere af de fornemste Mænd i Illinois have lyttet til den
Lære, vi forkynde, og have været Troen lydige samt glæde sig i
den. * * * Vi omtale dette for at opmuntre de Hellige, og for at de
kunne se, at de Forfølgelser, vi have lidt i Missouri, kun have været
en Indledning til Sandhedens og vor hellige Religions glimrende Sejr.
Paa Grund af den venlige Forekommenhed, som Beboerne i Illinois
saa samdrægtigt have vist os, — det særdeles Held, der har fulgt
os her, — de Fordele, som dette Sted i enhver Henseende frembyder,
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>