Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
219
monismen« i England, og Tusinder flokkedes om Sandhedens Banner
dersteds, fandt disse første Missionærer det dog meget besværligt at
faa Fodfæste i denne mægtige Verdensstad, hvilket følgende Udtog
af et Brev fra Heber C. Kimball, Wilford Woodruff og George A.
Smith (dateret den 12te Oktober 1840) til Udgiverne af -»The Times
and Seasons« tilstrækkelig beviser:
»Vi have kun døbt 11 Personer i London, men formedelst Guds
Barmhjertighed haabe vi inden ret længe at vinde en rig Høst af
Sjæle i denne Stad. Imidlertid maa vi tilstaa, at vi paa alle vore
Rejser baade i Amerika og Europa aldrig have truffet paa et Folk,
fra hvem vi have havt saa mange Indvendinger og Hindringer at
bortrydde for at vække Interesse for Sagen og berede Hjerterne for
Annammelsen af Guds Ord som i Staden London.
Naar vi talede med Nogen iblandt de simplere Folkeklasser om
Evangeliet, flk vi i Almindelighed det Svar: »Jeg gaar til Kirken
eller Kapellet og lader mine Børn døbe. Hvad mere behøves der?«
Naar vi talede med de Lærde, fandt vi dem altfor kloge til at
modtage Undervisning og for meget indtagne i deres Fædres Traditioner,
til at de skulde vente nogen Forandring i de sidste Dage. Naar vi
talede med Religionslærerne for Nutidens forskjellige Trossamfund
om Evangeliets Grundsætninger, gave de os den Besked, at Tingenes
gamle Orden var afskaffet og ikke nødvendig længere; nogle af dem
havde prædiket den gode, gamle Religion i 40 Aar, og Gud var med
dem, og de behøvede ikke mere Aabenbaring, ej heller Helbredelsens
Gave eller noget Andet, som tilhørte Kirken i Apostlenes Dage; thi
disse Ting kunde let undværes i denne Forfinelsens, Oplysningens
og Lærdommens Tidsalder.
Naar vi stode frem for at prædike Omvendelse og Daab til
Syndernes Forladelse for Menneskene, lød Raabet: »Baptist, Baptist!«
saa det rungede i vore Øren. Dersom vi talede om, at der i Kirken
og Kristi Menighed lige saa vel var Profeter og Apostle som andre
Embedsmænd og Medlemmer, raabte de strax: »Irvingiter, Irvingiter!«
Hvis vi under vore Bemærkninger blot en eneste Gang kunde komme
til at anføre det Skriftsted: »Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand«,
lød der strax fra flere Steder paa en Gang: »Aa, I høre til Johanna
Southcote.« Talede vi om Kristi anden Tilkommelse, lød Raabet:
»Aitkeniter!« Naar vi kom til at omtale Præstedømmet, kaldte de
os »Katholiker«, og naar vi bare Vidnesbyrd om, at Engle havde
aabenbaret sig, lød Folkets Svar: »Irvingiterne have deres Engle, og
selv Hertugen af Normandiet vilde gjerne sværge paa, at han har
Englebesøg hver Nat.«
Disse Udraab i Forening med mangfoldige andre af en lignende
Beskaffenhed vedbleve daglig at lyde for vore Øren, indtil vi næsten
vare tilbøjelige til at tro, at London var Samlingspunktet for alle
det nittende Aarhundredes mangfoldige Religionssystemer, og at den
havde 666 forskjellige Guder, Evangelier, Frelsere,
Saliggjørelses-planer, Religioner, Kirkesamfund, Bud (væsentlige og uvæsentlige) og
ligesaa mange Maader at prædike paa — samt det samme Antal
Veje til Himmelen og Helvede, og at denne Tingenes Tilstand havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
