Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 230
mest forstandige og tiltrækkende? Den vigtigste Grund, som
fremstiller sig for mit Sind, er den, at Verden er meget ugudelig; der
er et Ordsprog, som siger, at »Menneskene blive svagere og visere«,
og hvis dette er Tilfældet, bliver Verden mere ugudelig og fordærvet.
I fordums Dage havde en retfærdig Mand, en Guds Mand, en Mand
med Kundskab, bedre Lejlighed til at gjøre Godt, til at blive troet
og antaget, end den Dag i Dag, thi i disse Dage møder en saadan
Mand megen Modstand og Forfølgelse hos de fleste af Jordens
Indbyggere, og han maa gjennemgaa megen Sorg her. Herren borttager
Mange, selv i den spæde Alder, for at de kunne blive fri for
Menneskets Misundelse og den nærværende Verdens Sorger og Kvaler; de
ere for rene og elskværdige til at leve paa Jorden. Derfor have vi,
om vi ret overtænke dette, Aarsag til at glæde os over, at de ere
befriede fra Elendighed, og at vi snart skulle samles med dem igjen,
i Stedet for at sørge over dem.
Hvilken Anledning er der til Vantro, naar vi næsten daglig maa
skilles fra vore Venner? Aldeles ingen. Den Vantro vil gribe efter
ethvert Halmstraa som Redning, indtil Døden stirrer ham i Øjnene;
da viger hans Vantro for det evige Livs Virkelighed, der med hele
sin Kraft hviler paa ham, og da, naar enhver jordisk Hjælp og Støtte
slaar ham fejl, fatter han tydelig den evige Sandhed, at Sjælen er
udødelig. Vi burde tage mod Advarsel og ikke opsætte vor
Omvendelse, til vi ligge paa Dødslejet; thi ligesom dette Barn er borttagen
ved Døden, saaledes kunne ogsaa baade Ynglinge og Mænd i den
kraftigste Alder saa vel som smaa Børn pludselig blive kaldte ind i
Evigheden. Lad da dette være os en Advarsel. Lad os aldrig opsætte
vor Omvendelse eller vente dermed, til vi ligge paa Dødslejet; thi
det er Guds Villie, at Mennesket med sin Sjæls hele Styrke skal
omvende sig og tjene ham, medens det nyder Helbred, for at sikre
sig hans Velsignelse, og ikke vente til Dødsøjeblikket.
Den Lærdom, at hvis Børn ikke blive døbte eller bestænkede, ville
de gaa til Helvede, er en usand Lærdom, som ikke er stadfæstet i
den Hellige Skrift og heller ikke overensstemmende med Guds
Karakter. Alle Børn ere blevne forløste ved Jesu Kristi Blod, og i det
Øjeblik, de forlade denne Verden, blive de førte hen i Abrahams
Skjød. Den eneste Forskjel mellem den Gamles og den Unges Død
er denne, at den ene lever længere i Himmelen i evig Lys og
Herlighed end den anden, og bliver lidt snarere befriet fra denne
elendige, ugudelige Verden. Men al den Herlighed hinsides tabes
undertiden af Sigte, og vi sørge over Tabet; dog sørge vi ikke som dem,
der ere uden Haab.«
Med Hensyn til Evangeliets første Principer hedder det i samme
Tale: »Daab er et Tegn for Gud, Engle og Himmelen, at vi gjøre
Guds Villie, og der er ingen anden Maade under Himmelen, hvorved
Mennesket kan indkomme i Guds Rige og blive frelst i hans
Nærværelse, end Tro paa Jesus Kristus, Omvendelse og Daab til
Syndernes Forladelse; da have vi Løfte om den Helligaands Gave; alle
andre Maader ere frugtesløse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
