Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 £ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
233
FEM OG TYTENDE KAPITEL.
En speciel Konference afholdes i Nauvoo. — Om Daab for de Dode, Zions
Opbyggelse og Guds Riges Fremme paa Jorden. — De gamle Ordinaneer
med Hensyn til Præstedømmet indføres.
Den 6te, 7de og 8de April 1842 afholdtes en speciel Konference
i Nauvoo, i hvilken et Antal af 275 Brødre ordineredes til Ældster
under de tolv Apostles Hænder og strax efter udsendtes for at
prædike Evangeliet. Paa Grund af det slette Vejr, der herskede under
Konferencen, var denne ikke saa godt besøgt som sædvanlig. Den
14de s. M. skrev Joseph følgende Afhandling for »The Times and
Seasotis«:
»Guds store Planer, vedrørende Menneskeslægtens Saliggjørelse,
forstaas kun saare lidt af den saakaldte oplyste Slægt, hvori vi leve.
Mangfoldige og modstridende ere Menneskenes Meninger med Hensyn
til Saliggjørelsens Plan, den Almægtiges Hensigter, Nødvendigheden
af at forberede sig for det tilkommende Liv, de Dødes Tilstand i
Aandeverdenen og Menneskenes Lyksalighed eller Elendighed som
Følge af deres retfærdige eller syndige Vandel efter deres forskjellige
Begreber om Dyd og Ret.
Muhamedaneren anser Hedningen, Jøden, den Kristne og hele den
Del af Verden, som forkaster hans Koran, som Vantro og sender alle
til Fortabelse. Jøden tror, at alle Mennesker, som forkaste hans
Religion og Omskjærelsen, ere Hedninger og ville vorde fordømte.
Hedningerne ere ligesaa vedholdende ved deres Grundsætninger, og de
Kristne tro, at Alle gaa til Fortabelse, som ikke anerkjende deres
Trosbekjendelse.
Men medens den ene Del af Menneskeslægten ubarmhjertigt
fordømmer den anden, vaager Universets store Fader over sine Børn
med kjærlig Omhu og skuer ned paa dem med sit milde Øje. Han
betragter dem som sine Børn, og aldeles fri for den
Sneverhjertet-hed, som gjør sig gjældende hos Menneskene, lader han »sin Sol
op-gaa over Onde og Gode, og lader regne over Retfærdige og
Uretfærdige«. (Matt. 5: 45.) Han holder Regjeringens Tøjler i sine Hænder,
og han er en viis Lovgiver, der ikke vil dømme sine Børn efter
Menneskenes snævre og indskrænkede Begreber, men »efter deres
Gjerninger« gjorte i Kjødet, hvadenten de ere onde eller gode, enten
de saa ere gjorte i England, Amerika, Spanien, Tyrkiet eller Indien.
Han vil ikke dømme dem efter det Lys, de ikke have, men efter
det Lys, de have; de, som have levet uden Lov, ville vorde dømte
uden Lov, og de, som have havt en Lov, ville vorde dømte efter
den samme Lov. Vi have ingen Aarsag til at betvivle den store
Jehovas Visdom og Dømmekraft; han vil tildele alle Nationer Dom
eller Barmhjertighed, oftersom de fortjene, og han vil tage Hensyn
til, hvad Lejlighed de have havt til at erhverve sig sand Kundskab
om Lovene, hvorefter de regjeres, og om hans egne uransagelige
Hensigter med Menneskeslægten; og naar Guds Planer en Gang skulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
