Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 242
vernøren for Illinois for derpaa at føre ham til Jackson County i
Forhør. Boggs svor ligeledes, at han troede, Joseph var Medskyldig
eller Ophavsmand til dette Overfald, hvorpaa Guvernør Reynolds
opfordrede Guvernør Carlin til at udlevere ham Joseph og Rockwell.
Carlin udstedte strax en Paagribelsesordre, og den 8de August blev
Joseph arresteret af Sheriffen for Adams County og hans to
Medhjælpere. Saa snart de vare blevne arresterede, udstedte
Municipal-retten i Nauvoo en Habeas-corpus Skrivelse for at faa Joseph og
Rockwell forhørte der paa Stedet; men Embedsmændene nægtede at
anerkjende Municipalrettens Indblanding i Sagen og vendte derpaa
tilbage til Guvernør Carlin for at indhente nærmere Instruxer
des-angaaende.
Dette Forlangende om at føre Joseph til Missouri var ikke alene
uretfærdigt, men ogsaa lovstridigt; thi selv om han havde været
skyldig i den Forbrydelse, som Boggs tillagde ham, gaves der dog
ingen Lov, ifølge hvilken han kunde blive bortslæbt til Missouri i
Forhør. Det Hele var kun et Paaskud af Boggs for at faa Joseph i
sin Vold og ved en passende Lejlighed ombragt. Med Salomons Ord
i Minde, at »en Træsk ser Ulykke; men de Vanvittige gaa over og
straffes« (Ord. 22: 3), fandt Joseph det raadeligt at fjerne sig fra
Byen, før Sheriffen kom tilbage. Han tog saaledes først over Floden
til sin Onkel John Smith i Iowa og opholdt sig her et Par Dage;
derpaa vendte han tilbage over Floden og tog Ophold hos Broder
Edward Sayers, der boede i en Skov nogle Mile norden for Nauvoo.
Her forblev han, indtil det rygtedes, at hans Skjulested var bleven
opdaget, da han derpaa flyttede til Broder Carlos Grangers Bopæl.
Under Josephs Fraværelse fra Staden var der forskjellige Rygter i
Omløb med Hensyn til den Fremgangsmaade, Embedsmændene havde
isinde at anvende for at faa fat paa ham. Dersom de ikke selv kunde
finde ham, sagde de, vilde de bringe et saa stort Antal Mænd til
Nauvoo, at ethvert Hus kunde blive gjennemsøgt, og dersom han
endda ikke var til at finde, vilde de gjennemsøge hele Staten og
ikke hvile, før de havde fundet ham. Disse Rygter fremkaldte en
Del Uro og Bekymring hos nogle af Brødrene, men Joseph selv var
ganske rolig og formanede dem til ikke at skjænke slige Rygter for
megen Opmærksomhed.
Fra sine Skjulesteder skrev og modtog han ofte Breve og varetog
paa denne Maade sine vanlige Forretninger. I et Brev, som han
modtog fra Wilson Law, der var bleven valgt til General-Major i
Legionen i Stedet for John C. Bennett, hedder det: »Tillad mig at
forsikre Dem, at jeg af mit ganske Hjerte slutter mig til de
Meninger og Anskuelser, som De saa ædelt og følsomt har fremsat; og
saa længe mit Hjerte banker, eller denne Haand, som nu skriver,
er i Stand til at drage og føre et Sværd, kan De forlade Dem paa,
at det staar til Deres Tjeneste i Sandhedens og Frihedens herlige
Sag.« Man skulde neppe tro, at den Mand, der skrev disse Linier,
i mindre end 18 Maaneder vilde nedlade sig til at danne et
Komplot for at dræbe sin foregivne Ven, og dog var dette Tilfældet.
Baade Wilson og William Law, der var en af Josephs Raadgivere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>