- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
259

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

259

Læge. Efter at Lægen havde undersøgt hans Sygdom, sagde han, at
han i høj Grad led af Tyfus, og han betvivlede meget, at han vilde
komme sig. Under disse Omstændigheder forlod jeg ham for at søge
Skibslejlighed til dette Sted. Efter at jeg var gaaet ned i Baaden
og lige ved at støde fra, fik jeg Brev fra Doktoren, som meldte, at
den stakkels Hr. Gager var død to Timer efter min Bortgang. Han
fortalte mig, før vi kom til Kairo, at han var 27 Aar gammel, og
at hans Venner boede i Norwich, Connecticut, i Nærheden af New
London, hvis jeg husker ret. Jeg havde Meget at skrive om hans
Endeligt, hvilket vilde være af Interesse for hans Venner, men min
Tid tillader mig det ikke nu.

Søndag Morgen den 24de Oktober, længe før Dag, stod jeg op fra
mit Leje og gik ud af Staden, saa snart Portene aabnedes; jeg gik
over Kedrons Bæk og besteg Oliebjerget, og der opsendte jeg i
højtidelig Stilhed, forsynet med Papir, Blæk og Pen (aldeles som jeg
saa’ det i Synet) følgende Bøn til ham, som lever evindeligt og altid:

O du, som fra Evighed til Evighed er uforandret den samme, den
Gud, som regjerer i Himlene oventil og styrer Menneskenes Skjæbne
paa Jorden, vil du formedelst din uendelige Godhed og Miskundhed
nedlade dig til at høre din Tjeners Bøn, som han paa denne Dag
opsender til dig i din elskelige Søns Jesu Navn her paa dette Sted,
hvor Retfærdighedens Sol stod i Blod og din Salvede opgav Aanden.

Tilgiv din Tjener, o Herre, alle hans Fejl, Svagheder og
Skrøbeligheder, og giv ham Kraft til at modstaa alle fremtidige Fristelser.
Giv ham Visdom og Dømmekraft, saa han kan være bevaret fra det
Onde, og giv du ham Lvst til det Gode. Forlen ham Styrke i
Prøvelsens og Modgangens Stund og skjænk ham Naade til at udholde
Alt for dit Navns Skyld indtil Enden, da alle dine Hellige skulle
hvile i Fred.

Nu, o Herre, din Tjener har adlydt det himmelske Syn, som du
viste ham i hans Fødeland, og under Beskyttelse af din udstrakte
Arm er han lykkelig ankommen til dette Sted for at hellige og
indvie dette Land til dig for Indsamlingen af Judæ spredte Levning,
overensstemmende med de hellige Profeters Spaadomme, ja for at
indvie Jerusalem til Gjenopbvggelse, efter at det saa længe har været
nedtraadt af Hedningerne, og til Opførelsen af et Tempel til dit
Navns Ære. Evig takket være du, o Fader, Himmelens og Jordens
Herre, at du har beskjærmet din Tjener mod Havets Farer og de
Plager og Straffedomme, som have bragt Landet til at sukke.
Menneskenes Ondskab har du ligeledes holdt i Ave, og din beskyttende
Varetægt har hvilet over mig, din uværdige Tjener, ved Dag og ved
Nat. Modtag derfor, o Herre, et taknemmeligt Hjertes Offer for alt
Godt, som jeg hidtil har nydt, og øv fremdeles Barmhjertighed og
Miskundhed mod en hjælpeløs Orm i Støvet.

Du gjorde Pagt med Abraham, din Ven, og fornyede den med
Isak og bekræftede den ved Jakob med en Ed, at du ikke alene
vilde give dem dette Land til evig Eje, men at du tillige vilde
ihukomme deres Sæd evindeligen. Abraham, Isak og Jakob have for
længe siden lukket deres Øjne i Døden og gjort Graven til deres

16*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free