Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
Følgende Skrivelse til Udgiveren af »The Times and Seasons«
skildrer mere udførligt Omstændighederne ved denne vigtige Opdagelse:
»Den 16de April sidstleden begyndte en agtværdig Kjøbmand ved
Navn Robert Wiley at grave i en stor Høj i Nærheden af dette Sted.
Han vedblev at grave til en Dybde af 10 Fod og stødte omsider paa
Sten, men ved denne Tid begyndte det at regne, og han opgav
foreløbigt Arbejdet. Den 23de begav han sig atter tilligemed et
betydeligt Antal Borgere, hvoriblandt jeg selv, til Højen, og efter at have
gjort en rummelig Aabning, fandt vi en stor Mængde Sten, af hvilke
de fleste saa’ ud, som om de havde været brændte ved en meget
stærk Hede. Efter at have bortryddet fulde to Fod af nævnte Sten,
fandt vi en hel Del Kul og Aske samt Menneskeben, der ogsaa saa’
ud til at være brændte, og i Nærheden af Brystet fandtes en Pakke,
som indeholdt 6 Messingplader, der i Form lignede en Klokke,
mindre foroven end forneden og havde et Hul igjennem den mindre
Ende, medens en Ring løb igjennem dem alle, og holdtes sammen
af to Spænder. Ringen og Spænderne lignede Jern og vare meget
forrustede. Pladerne lignede ved første Øjekast Kobber og saa’ ud
til at være bedækkede med Skrifttegn.
Selskabet enedes om, at jeg skulde rengjøre Pladerne; følgelig tog
jeg dem med hjem og afvaskede dem i Sæbevand med en Uldklud,
men da jeg fandt, at de endnu ikke vare rene, anvendte jeg en
Opløsning af Svovlsyre, hvilket gjorde dem fuldkommen rene, og
samtidig viste det sig, at de vare ganske bedækkede med Hieroglyfer,
som Ingen hidtil har været i Stand til at udtyde.
Med Ønske om, at Verden skulde blive bekjendt med de skjulte
Ting saa hurtig, som de komme for Lyset, beluttede jeg at anføre
disse Kjendsgjerninger; og jeg haaber, at De vil give samme en Plads
i Deres ærede Blad; thi vi føie alle et stort Begær efter at komme
til Kundskab om Pladernes sande Betydning, og Offentliggjørelsen
af Kjendsgjerningerne kunne maaske lede til en rigtig Oversættelse.
Pladerne fandtes, saa nær som jeg kunde bedømme, over 12 Fod
under Højens Overflade.
Jeg forbliver, med Ærbødighed,
en Borger af Kinderhook,
W. P. Harris, M. D.«
»Vi Undertegnede, Borgere af Kinderhook, erklære og bevidne
herved, at medens vi den 23de April 1843 vare beskjæftigede med at
udgrave en stor Høj i denne Egn, udtog Hr. Wiley af nævnte Høj sex
klokkeformede Messingplader, som vare bedækkede med gamle
Skrifttegn. Disse Plader vare særdeles medtagne af Rust, og baade Ringe
og Spænder smuldrede til Støv ved den mindste Berøring.
Robert Wiley, Geo. Deckenson, W. Longnecker,
G. W. F. W ard, J. R. Sharp, Ira S. Curtis,
Fayette Grubb, W. P. Harris, W. Fugate.«
Den 3die Maj udkom det første Nummer af »The Nauvoo Neighbor«,
et almindeligt Nyhedsblad, udgivet i Nauvoo af John Taylor og Wil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>