- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
323

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB

Broder Jones blev øjeblikkelig sendt afsted til Guvernør Ford for
at underrette ham om Vagtofficerens Trusler. Paa Vejen til
Guvernørens Opholdssted stødte han paa en Forsamling af Mænd og hørte
een af dem, som lod til at være deres Leder, holde en Tale og sige:

»Vore Tropper ville ifølge Ordre blive afskedigede i Formiddag,
og for et Syns Skyld ville vi forlade Byen; men saa snart
Guvernøren og Tropperne fra McDonough County ere tagne afsted til
Nauvoo, ville vi vende tilbage og dræbe disse Mænd, selv om vi
skulle nedrive Fængslet.« Denne Tale blev besvaret med tre Hurraer
af Mængden.

Ankommen til sit Bestemmelsessted fortalte Kaptejn Jones
Guvernøren, hvad der var hændt om Natten, hvad Vagtofficeren havde
sagt, og hvad han havde hørt paa Vejen, og bad ham indtrængende
om at afværge Faren. Ford svarede: »De er unødvendigt bekymret
for Deres Venners Skjæbne, min Herre; Folket er ikke saa grusomt.«

Opbragt over denne Bemærkning foreholdt Jones ham
Nødvendigheden af at ansætte bedre Mænd til at bevogte dem end ligefremme
Snigmordere og sagde: »D’Hrr. Smith ere amerikanske Borgere og
have overgivet sig til Deres Excellence paa Deres Æresord om
Beskyttelse; de ere tillige Stormestre, hvisaarsag jeg forlanger, at De
beskytter deres Liv.« Guvernøren blegnede let, medens Jones
vedblev: >Dersom De ikke gjør dette, har jeg kun eet Ønske tilbage,
og det er, at hvis De tilsteder disse Mænd at berøve Fangerne Livet,
saa—«. »Og hvad saa?« afbrød Guvernøren ham. »Saa haaber jeg,
den Almægtige vil bevare mit Liv til en passende Tid og Sted, at
jeg kan bevidne, at De er bleven betimelig advaret om deres Fare.«

Efter denne Samtale vendte Jones tilbage til Fængslet, men blev
nægtet Adgang af Vagten. Han begav sig derfor tilbage til Hotellet
og fandt her Guvernør Ford i Spidsen for de Tropper, der skulde
ledsage ham til Nauvoo. Resten af Tropperne, der netop havde faaet
deres Afsked, trak sig hujende og skrigende tilbage og erklærede, idet
de saaledes droge bort, at de kun agtede at fjerne sig et kort Stykke
Vej fra Byen for derpaa at vende tilbage og dræbe »gamle Joe og
Hyrum«. Disse Trusler maatte Guvernøren have hort, men han tog
ingen Notits deraf, ikke en Gang da Broder Jones gjorde ham
opmærksom derpaa.

Guvernør Ford blev dernæst anmodet om at opfylde sit Løfte med
Hensyn til Udstedelsen af Pas til Jones og Andre, men indvilgede
kun i at udstede et saadant til Dr. Willard Richards, der var Josephs
Privatsekretær, og et lignende til Cyrus H. Wheelock, der kort før
sin Afrejse til Nauvoo samme Morgen ytrede til Guvernør Ford:
»De maa, min Herre, ved denne Tid være vidende om, at Fangerne
ikke i mindste Maade ere bange for nogen Klage, der maatte blive
fremført imod dem, men De har hørt tilstrækkeligt til at overtyde
Dem om, at deres Fjender vilde dræbe dem, dersom de havde dem
i deres Magt; og nu, min Herre, da jeg staar i Begreb med at tage
til Nauvoo, ønsker jeg at sige Dem, at jeg frygter for disse Mænds
Liv; de ere udenfor Fare, hvad Loven angaar, men de ere udsatte for
at blive overfaldne af Forrædere og Snigmordere, der tørste efter

21»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free