Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
325
plagede, forfulgte og slagne, og med Taalmodighed bære Alt, indtil
Jakob bliver voxen, da skal han nok tage Vare paa sig selv.«
De øvrige Fanger sendte ligeledes en Mængde Hilsener til deres
Familier ved Broder Wheelock, og for at han ikke skulde glemme
nogen af dem, foreslog Dr. Richards at nedskrive dem alle, men
Hyrum fæstede sine Øjne paa ham og sagde med et gjennemtrængende
Blik: »Broder Wheelock vil erindre Alt, hvad vi meddele ham, og
vil aldrig glemme denne Dags Begivenheder.«
I Løbet af Dagen fortalte Joseph følgende Drøm, som han havde
havt den foregaaende Nat: »Det forekom mig, at jeg befandt mig i
Kirtland, Ohio, og havde besluttet at tage ud og bese min gamle
Landejendom, som jeg fandt overgroet med Tjørn og Ugræs og i
enhver Henseende at vise Tegn paa Forsømmelse og Mangel paa
Dyrkning. Jeg gik ind i Laden, som jeg fandt foruden Gulv eller Døre,
med Brædderne afrevne og ellers ganske i samme Stand som den
øvrige Del af Ejendommen. Medens jeg stod og betragtede dette
Skue og var i Færd med at overveje, hvorledes det Hele bedst
skulde kunne gjenvindes fra den Forbandelse, hvorunder det hvilede,
styrtede en Flok rasende Mænd ind i Laden og begyndte at yppe
Trætte med mig. Anføreren for denne Bande bød mig ufortøvet at
forlade Stedet, idet han paastod, at Intet deraf tilhørte mig, og at
jeg maatte opgive alt Haab om nogensinde at besidde det. Jeg
fortalte ham, at Ejendommen var bleven mig skjænket af Kirken, og
at omendskjønt jeg ikke havde gjort nogen Brug af den i nogen
Tid, saa havde jeg dog ikke solgt den, og ifølge retfærdige Principer
tilhørte den enten mig eller Kirken. Herover blev han rasende og
begyndte at udskjælde og true mig og sagde, at den aldrig havde
tilhørt hverken mig eller Kirken. Jeg sagde ham derpaa, at jeg
ansaa det ikke værd at strides om, at jeg intet Ønske havde om at
leve paa den i dens nuværende Tilstand, og at dersom han mente,
han havde mere Ret til den end jeg, vilde jeg ikke trættes med
ham derom, men gaa min Vej. Men min Forsikring om, at jeg ikke
vilde besvære ham for Nærværende, syntes dog ikke at tilfredsstille
ham, da han lod til at være bestemt paa at ville trættes med mig
og truede endog med at ville slaa mig ihjel. Medens han saaledes
var i Færd med at udøse sin Bitterhed mod mig, styrtede nogle
berusede Personer ind og næsten fyldte Laden; de trak deres Knive og
begyndte at kives indbyrdes om Ejendommen; da de for et Øjeblik
syntes at have forglemt mig, benyttede jeg Lejligheden til at tage
bort, men vadede siden i Smuds til op over Anklerne. Da jeg
befandt mig i nogen Afstand fra Laden, hørte jeg dem raabe og skrige
paa en højst foruroligende Maade, og det viste sig, at de vare gaaede
løs paa hverandre med deres Knive. Under disse Omstændigheder fik
Drømmen eller Synet Ende.«
Hen paa Formiddagen den 27de begav Guvernør Ford sig til
Nauvoo, ledsaget af den mere maadeholdne Del af Tropperne; de mest
oprørske og fjendtligsindede af dem lod han derimod blive tilbage
for at passe paa Fangerne. For at være Broder Wheelock
behjælpelig med at samle Vidner til det bebudede Forhør den paafølgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
