Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
.JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB,
Ligenes Modtagelse, begav Dr. Richmond sig til Profetens Hus og blev
et Øjenvidne til, hvad der foregik i Martyrernes Familier; de
hjerteskjærende Optrin, som her forefaldt, beskriver han saaledes:
»Da jeg traadte ind i Huset, fandt jeg Josephs Hustru siddende
paa en Stol i Midten af et lille Værelse, med lydelig og uforbeholden
Stemme græde og beklage sig og med Ansigtet begravet i sine
Hænder. Ældste Greene kom ind, og da den grædende Kvindes bitre
Klagen naaede hans Øre, brast han ud i lydelig Hulken, og
skjæl-vende i hver Nerve nærmede han sig Fru Smith og udbrød: >;0, Søster
Emma, Gud velsigne Dem.« Idet han derpaa holdt hendes Hoved i sine
Hænder, fremsagde han en lang og brændende Bøn for hendes Fred,
Beskyttelse og Hengivelse i Forsynets Villie. De første Ord, den
stakkels Kvinde ytrede, vare: »Hvorfor, o Gud, skal jeg saadan
bedrøves? Hvorfor er jeg Enke og mine Børn faderløse? Du veed, at
jeg har altid fæstet Lid til din Lov.« Hr. Greene gjensvarede hende,
at denne Bedrøvelse vilde blive hende en Livsens Krone, hvorpaa
hun rask svarede: »Min Mand var min Krone; for ham og mine
Børn har jeg lidt Tabet af Alt, og hvorfor, o Gud, skal jeg saadan
lades ene og min Barm sønderrives af denne tifold Smerte?«
Jeg gik ind i det næste Værelse, hvor Josephs og Hyrums bedagede
Moder kom mig imøde med et Blik af vild Fortvivlelse, og idet hun
greb mine Hænder, spurgte hun mig, hvorfor de havde skudt hendes
kjære Børn. Hendes Øjne vare tørre, og hendes Smerte syntes for
dyb til, at Taarer kunde fremvælde. Hun skred frem over Gulvet,
vendte om, gik hen til Vinduet og derpaa til Værelsets Dør, hvor
Josephs Hustru fremdeles græd, og Hr. Greene fremdeles bad.
I et andet Værelse vare alle Josephs Børn trængte sammen; den
ældste, en Adoptivdatter, var, antager jeg, omtrent 18 Aar gammel.
To unge Drenge laa paa Gulvet, og andre to knælede over dem,
blandende deres Sorg i et vildt Skrig af barnlig Fortvivlelse.
I Hyrums Hus, et lille Stykke der fra, var Scenen ikke mindre
hjerteskjærende. Hans Hustru havde samlet sin Familie, bestaaende
af fire Børn, omkring sig i Dagligstuen, og den yngste, der var
omtrent fire Aar gammel, havde taget Plads paa hendes Skjød. De
Fattige og Hjælpeløse, som bleve bespiste ved hendes Mands Bord,
vare komne ind og havde dannet en Gruppe af omtrent tyve
Personer omkring i Værelset. De græd og hulkede alle, idet Enhver
udtrykte sin Sorg paa sin egen besynderlige Maade. Fru Smith syntes
stum af Skræk over den begaaede Misgjerning.
Medens disse Scener fandt Sted i Staden, vare Ligene paa Vejen
fra Carthage. For at bevare Ro og Orden og berede Borgerne til med
Resignation at udholde den haarde Prøve, blev et almindeligt Møde
sammenkaldt om Formiddagen Kl. 10, hvor William W. Phelps og
Oberst Buckmaster fra Alton, Guvernør Fords Adjutant, talede til de
Forsamlede.
Ingen tænkte paa Hævn. Alle syntes overvældede af Sorg. Kl. 3
om Eftermiddagen ankom Ligene under Opsyn af Marschallen,
Samuel H. Smith, en af de myrdede Mænds overlevende Brødre, fulgt
af Dr. Richards og Hr. Hamilton, fra Carthage. De bleve modtagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
