Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale holdt ved Naturhistorisk forenings mindesfest den 8. Marts 1913 i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foreningen blev stiftet; af økonomiske Grunde var han taget hjem som Lærer for sine
yngre Brødre. Han blev hjemme i 2 Aar, Aar som blev af indgribende Betydning,
fordi han benyttede dem til første Haands Studier i den frie Natur, til at vinde en
Fortrolighed med sin Hjemstavns særegne Naturforhold, dens Forsteninger, Dyr og
Planter, som for bestandig satte Præg paa hans Forskning. 1835 kom han paany
til København og begyndte sit Universitetsstudium; dette skulde have været
Medicin, men Medicinen blev snart opgivet; han fulgte sit Kald som Naturforsker i
videste Forstand og fortsatte i Københavns Omegn de Studier, som han som
Autodidakt havde grundlagt hjemme. Allerede 1837 vandt han Videnskabernes Selskabs
Pris for Besvarelsen af en Opgave om de Forhold, hvorunder Naalestræstammer
forekommer i vore Tørvemoser, og Aaret efter Universitetets Guldmedaille for
Besvarelsen af en Opgave »Om Fuglenes Træk og Fiskenes Vandringer«.
I Februar 1837 blev han Medlem af Naturhist. Forening, optaget
kontingentfrit sammen med 6 andre lovende yngre Naturforskere, for hvem Naturhist. Forenings
daværende aarlige Kontingent af 6 Rbd. Sølv (altsaa mindst 12 Kr.) var en
uoverstigelig Hindring — som ubemidlet Præstesøn var Stp. Regensianer, ligesom blandt
de 6 hans nære Ven Sal. Drejer. Alle de nye kontingentfrie Medlemmer var
valgte med den Forudsætning, at de skulde tilføre Foreningen friskt videnskabeligt
Blod, hvilket man ventede — som det viste sig med Rette — vilde virke til Held
for de populære Foredrag. Samtidig blev det besluttet, at den videnskabelige Side
af Foreningens Virksomhed, der fra først af havde været en ren Bisag, nu skulde
tage fastere Form ved videnskabelige Møder, skiftende med de populære. Det
første rent videnskabelige Møde blev holdt i April, og allerede i Maj møder vi
Liebmann, Steenstrup og Salomon Drejer som Foredragsholdere. I disse 3 Mænd
— alle fødte i samme Aar 1813 — vandt Foreningen virkelige Hovedstøtter; men
S. Drejer døde allerede 1842, Liebmann 1856, medens Steenstrups aktive Deltagelse
kom til — med faa Aars Afbrydelse — at række over halvhundrede Aar. — Den
5. Novbr. i samme betydningsfulde Aar 1837, holdt Stp. sit første populære
Foredrag om »De danske Tørvemoser«.
Hans Arbejde paa Mosernes Omraade førte til, at Rentekammeret overdrog
ham en Undersøgelse af Moser i det nordlige Jylland og derefter i 1839 gav ham
det Hverv at deltage i en geognostisk-oekonomisk Undersøgelse af Island. Fra
denne kom han tilbage det følgende Aar med en rig Høst af Samlinger og
Iagttagelser. Nogle af hans Iagttagelser fra Island ser vi ham fremdrage i Naturh.
Forenings Møder, medens hans tidligste Bidrag her i denne Periode afspejler hans
mangesidige Studier i Thy og deres Fortsættelse her paa Sjælland, med Emner fra
alle Naturhistoriens Grene. Om den voxende Opmærksomhed og den hele Position,
som Stp. hurtig havde vundet indenfor Foreningen, vidner Generalforsamlingen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
