Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale holdt ved Naturhistorisk forenings mindesfest den 8. Marts 1913 i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitetet, 28. Novbr. 1845. Først næste Aar, i April 1846 flyttede han til
København og tiltraadte sin nye Virksomhed.
Det var travle Aar, der nu fulgte for den evnerige og virkelystne Professor.
Til Arbejdet som Universitetslærer og som Bestyrer og Reorganisator af
Universitetsmuseet kom snart det som Medlem af Direktionen for det Kongelige Museum,
og dermed begyndte aarelange Forhandlinger om Sammensmeltningen af Museerne
og deres Henlæggelse under Universitetet — og de personlige Rivninger, som siden
forbitrede hans Liv saa meget. Samtidig meldte sig en Fylde af nye
videnskabelige Opgaver, som lokkede hans Evne og Lyst til at løse Gaader og til at prøve
hans Skarpsindighed og Kombinationsevne. Dertil kom de Krav, som stilledes af
Videnskabernes Selskab, hvoraf han var bleven Medlem allerede 1841, kun 29 Aar gammel,
hans Deltagelse i de skandinaviske og andre Naturforskermøder og i denne Forenings Liv.
Her dukker hans Navn atter op, efter 6 Aars Fraværelse, i Februar 1847. Men
først paa Generalforsamlingen i 1849 valgtes han igen til Medlem af Direktionen
(som fra nu af kaldes Bestyrelsen), denne Gang sammen med Forchhammer og
Liebmann. Denne Generalforsamling blev ogsaa i andre Henseender betydningsfuld
for Foreningens Fremtid. Det var paa den, at den yngre Reinhardt fremsatte et
Forslag om at udgive de videnskabelige Meddelelser, som fremkom paa Møderne.
Bestyrelsen optog dette Forslag, som Stp. støttede varmt, og efter to senere
Forhandlinger vedtoges det definitivt. Det var den før berørte økonomiske Opgang,
som Afhændelsen af Museet medførte, der nu tillod, at man kunde anvende den
beskedne Sum af 100 Rbd. aarlig til Udgivelsen. Først i 1860 fik Steenstrup
udvirket et Tilskud fra Staten af 150 Rbdl. og i 3 Aar det samme Beløb fra
Videnskabernes Selskab; da det sidste faldt bort, blev Statsbidraget forhøjet, og senere
skete gentagne Gange Forhøjelser — men derpaa skal jeg ikke her gaa ind. I
Udgivelsen tog Stp. personlig Del i 14 Aar (til 1865); derefter overgik Redaktionen
til Andre. Hans egne Bidrag til »Meddelelserne« er ikke mindre end 25 zoologiske
Afhandlinger (1/4—1/5 af hans samlede zoologiske Produktion). De fleste er korte —
som Flertallet af hans Afhandlinger overhovedet er; men naar vort Tidsskrift, trods sit
beskedne Udstyr og sit danske Sprog, strax vandt Anerkendelse i den
videnskabelige Verden, har han en stor Del af Æren derfor. For blot at nævne enkelte Bidrag,
erkendes hans Afhandling om Gejrfuglen (1855) af Newton og Symington Grieve
for Grundvolden for de senere Arbejder om dette Emne, og Afhandlingen om Mærker
paa Knogler af Opholdet i Fuglemaver (1877) hører til dem, der har haft og vil
bevare Betydning for den forhistoriske Arkæologi.
Ligefra 1849 til 1886 var Stp. uafbrudt Medlem af Bestyrelsen, efter
Forchhammers Død i 1865 som dennes Formand. Den sidste Generalforsamling, hvori
han personlig tog Del var 1885; paa den næste var han hindret ved Sygdom. Johnstrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
