- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / I. Tale holdt ved Naturhistorisk forenings mindefest den 8. Marts 1913 i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel af Hector F. E. Jungersen /
8

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tale holdt ved Naturhistorisk forenings mindesfest den 8. Marts 1913 i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har jeg ondt ved at forstaa; det gik i hvert Fald, men det kan neppe undre, at
noget maatte lide, og blandt dette var altsaa Naturhist. Forening.

Helt andre Grunde holdt ham borte i 1878. Tidlig paa Vinteren det Aar havde
han det Uheld at glide og falde paa Gaden; saavidt jeg husker, var han paa Vej
ud til Brygger Jacobsen, der to Aar forud havde stiftet Carlsbergfondet, i hvis
Bestyrelse Stp. strax var indtraadt og siden havde Sæde lige til sin Død; ved Faldet
knækkedes Laarhalsen, og der fulgte nu et 3 Maaneders Sygeleje, efter hvilket Stp.
var uhyre medtaget og kun langsomt genvandt sit Humør og sin Arbejdskraft. Sin
Førlighed genvandt han aldrig helt; han blev halt for Resten af sit Liv og maatte
gaa med to Stokke. Kun saaledes — som Invalid — har vel de fleste af de her
tilstedeværende kendt ham; dog tror jeg, at selv de, der kun har kendt ham saaledes,
undertiden helt kunde glemme hans legemlige Skrøbelighed, naar han stod livlig og
optaget af et eller andet Emne i Samtale, fægtende saa med den ene, saa med den
anden Stok. Selv vi, der havde kendt ham før Ulykken og ofte havde set ham
komme som en Stormvind, naar han var i Affekt — som det kunde hænde, heftig
og nervøs som han var — vi kunde, i hvert Fald ofte, glemme, at han ikke helt
var som tidligere.

For nu at vende tilbage til Stp.s Virken i vor Forening, tilføjer jeg, at Listen
over hans samtlige populære Foredrag udgør 55, det første, som alt angivet, om
Tørvemoserne, holdt i Novbr. 1837, det sidste i Decbr. 1884, om Skalskiftet hos
Krebs og Krabber.

Større Interesse end Tallene har naturligvis et Blik paa Foredragenes Indhold.
Som venteligt var, afspejler de videnskabelige Foredrag næsten alt, hvad Stp.
har arbejdet med og været optaget af. Alene gennem de trykte Oversigter over
Møderne faar man et levende Indtryk af, hvorledes han Trin for Trin samler
Bidragene til Belysning af vor Fortids Dyreverden fra Moser, Jordlag og
Køkkenmøddinger, hvorledes han drager Sammenligninger med det, som andensteds kom
frem ved Undersøgelser af Pælebygninger, Huler og Breccier, hvorledes han
udformer sit Syn paa den forsvundne Dyreverdens Samtidighed med Mennesket,
hvorledes han kritisk sondrer Mærkerne efter Menneskets Behandling af Knogler og
Knoglefragmenter fra dem, som Rovdyr, Rovfugle og forskellige Naturprocesser frembringer,
indtil han for sidste Gang, i 1886, samler det hele Billede af Danmarks præhistoriske
Fauna og Flora saaledes, som det efter hans Anskuelse nu kunde sammenfattes.
Vi ser, hvorledes han bevarer sin Ungdoms Sans for biologisk Iagttagelse —
jeg skal som Exempel minde om hans allersidste Foredrag, som lige blev nævnt;
hvorledes han opmærksomt fulgte alt, hvad der stod eller paa nogen Maade kunde
sættes i Forbindelse med de mange Forhold, som han havde arbejdet med eller
strejfet i Skrifterne om Generationsvexelen og Hermafroditismen, som f. Ex.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/i/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free