Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Barndomstid og Skolegang. 1813—1832
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Køkkenet, Trøjen trak man paa, mens man løb over Gaarden, thi det gjaldt om at være
første Mand ude ved Gærdet for at se, om der ikke var fanget Kramsfugle i Snarerne.
Christian, der i 1835 afløste Iapetus Stp. som Lærer for Brødrene, fortæller i et Brev til
ham, at »nogen Splid sætter Kramsfuglene undertiden mellem Mathias og de to mindste
Drenge, men jeg haaber, den vil gaa bort med dem«, og han tilføjer, at det »vist er
sjældent at finde fire saa flittige og ordentlige Drenge, som de ere det, paa ét Sted«.
Iapetus var tidlig Samler og forsøgte ogsaa at udstoppe; en Gang da han var i Færd
med at præparere en Fugl og derfor havde forsynet den med mange Knappenaale,
snappede Katten dog Fuglen fra ham og undløb med den farlige Bid. Ved en anden Fangst
var der ogsaa Anvendelse for al Opfindsomhed, nemlig i Kampen mod de talrige Rotter,
hvor det gjaldt om ved skiftende Anvendelse af Fangemaader at komme dem til Livs,
og Iap. Stp. kunde senere under sit Ophold hos Familjen Aall paa Næs i Norge
meddele af sin Erfaring.
Om Vinteren tumlede Drengene sig paa Isen paa Skøjter, som de selv tildannede
af Okseben (ganske som det fortælles i Sagaerne om Nordboerne og siges om Vinterguden
Uller). En gammel forkommen Student, der levede paa Sognets Bekostning og stundom
kom til Præstegaarden, fortalte Drengene, at i hans unge Dage var det Kunsten under
Løbet at kunne berøre Isen med sit Hovedhaar, men dengang bar man jo de lange
Lokker.
Drengene bleve i de yngre Aar sendte til en Forberedelsesskole i Thisted, som den
residerende Kapellan Peter Nielsen Brandt (senere Præst og Provst i Ringkøbing) holdt,
indtil den Tid kom, at de kunde sendes til Aalborg Kathedralskole. Af denne
godmodige, lidt djærve Mand, men flinke Lærer fik da ogsaa Iapetus nogen Tid Undervisning,
men saa fik Brandt Sognekald[1], og der maatte tages anden Bestemmelse. Pastor
Steenstrup skrev da til Enkemadam Kaarsberg i Aalborg, hvor de to ældste Sønner allerede
vare satte i Kost (8-9-1826):
»Hr. Brandts Forflyttelse fra Thisted har sat mig i Forlegenhed med min tredie
Søn, som efter Turen skulde have været hos ham endnu et Par Aar, og jeg veed ikke,
hvor jeg skal hen med denne haabefulde Dreng, naar han ej kan komme i Aalborg Skole,
hvilket ikke kan ske, naar De ej vil tillade, at han logerer paa Kammer med sine ældre
Brødre og faar med disse Kost ved Deres Bord. . . De, saavel som Deres salige Mand,
har glædet mig inderligen ved at bevidne Deres Tilfredshed med Michael, og jeg tør
indestaa for, at han ikke overgaar disse tvende yngre Brødre i Flid, Sædelighed og
Beskedenhed«.
Saaledes blev da Iap. Stp. optaget i den Familje, til hvilken han skulde knyttes ved
inderlige Baand, og hvor han følte sig som i et andet Hjem.
Købmand Hans Kaarsberg var død i April 1826, og den ældste Søn Jens styrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
