Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Barndomstid og Skolegang. 1813—1832
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om ikke at overanstrænge sin Hjerne og om at undgaa Stillesidden. I November
paakom der ham dog et nyt Tilfælde af Nervesvækkelse, og Faderen maatte trøste den
fortvivlede og formane ham til ikke at overanstrænge sig. »Med Din Flid har Du hidtil
hædret Dig selv og glædet os saa ofte og saa inderligen — Gud lønne Dig derfor! men
vogt Dig for overdreven Anstrængelse, Du ser, at Du endnu ej kan taale den, og vær
forvisset om, at naar Du igen faar Dine fulde Legemskræfter, da skal Du nok finde
hos Dig den Skat af Kundskaber, som Du frygter for at have tabt og næsten forgjæves
vil tilvende Dig invita minerva. Vi have i Aften faaet Dit sidste Brev og ser deraf, at
Du er paa Bedringsvej og erkender, hvad der var Skyld i Dit Onde, samt at den
velsignede Tauber har givet Dig Frihed efter Behag. Hvad synes Du om at rejse hjem,
idetmindste nogen Tid før de almindelige Ferier begynde? Professoren giver Dig vist
Tilladelse og har aldeles intet derimod. . . Vil Du blive, da maa Du have det saaledes, at
Du kan gaa varmt og anstændigt klædt ud at spadsere og i Besøg; thi Adspredelse maa
Du søge, det paalægger jeg Dig, og frygter ej for at Du søger usædelige eller
uanstændige. Hvad synes Du om at gaa paa et Bal? Har Du Lyst, da vil Hr. Kaarsberg nok
mage det saaledes, at Dit Ønske bliver opfyldt, naturligvis paa min Regning«.
To Dage senere skriver Faderen: »Du har intet at bebrejde Dig og at bedrøves over!
Spar Dine Kræfter og svæk dem ej ved overdreven Arbejde. Hvad der er tabt, kommer
nok igen af sig selv, naar Du blot er rask«. Ogsaa fra Moderen og fra Brødrene i
København lød der i den følgende Tid stadige Bønner om at holde Modet og Humøret oppe,
og de sidste udtalte forventningsfuldt Haab om at se ham ved Universitetet. »Se endelig
at faa en Snog herover med Dig«, skriver en af Brødrene.
Bedringen gik stadig fremad, og især syntes Styrtebade at bringe Nerverne atter
i Ro. I Marts Maaned sendte Pastor Stp. sin Søn denne Lykønskning: »Inderlig elskede
Iapetus! Paa denne Din 19de Aars Fødselsdag takke vi med rørte og dybt bevægede
Hjærter den Gud, som gav os Dig, som skænkede os saamegen Glæde af Dig, saa glad
et Haab om Dig, og som saa dybt, men faderligen bedrøvede os med den tunge Frygt
for at skulle have mistet Dig i det afvigte Aar, men nu saa naadigen ej alene har bevaret
Dit Liv, men og genskænket Dig Helbred, thi »Du er«, saa skrev Du, »næsten saa frisk
som Du kan ønske«. Ja vi takke og prise vor Gud ej alene for, hvad han har gjort mod
Dig, men nedbede og hans Velsignelse over Dig, kære Søn! i den tilkommende Tid —
og han vil, det siger gladeligen vore Hjerter os, lade vort Haab blive opfyldt og vore
Bønner vorde hørte! Gud velsigne og bevare Dig! Amen!«
Det var dog stadig under bange Forventning, at man gik Studentereksamen imøde.
Den 5. August 1832 skulde Forældrene fejre deres Sølvbryllup, og de andre Børn vare
samlede omkring dem, men Iapetus var med sine Forældres Billigelse allerede forinden
rejst tilbage til Aalborg. Hans Nerver vare endnu for urolige, hans Angst for den
forestaaende Prøve for stor. »At Du ej blev hos os — saaledes er Moderens Ord — var os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
