Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Videnskabelige Arbejder og Samliv med Studiefæller og Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdigen var beklædt af vor fælles uforglemmelige Lærer Etatsraad Reinhardt, hvis varme
Iver for Videnskaben og aandfulde Opfatning af samme, samt øvrige agtværdige
Personlighed vistnok har bidraget meget til det Opsving, Zoologien har taget hos os,
og hvis videre Udvikling det glæder mig at se betroet i saa værdige Hænder, ligesom
jeg personligen maa takke Dem for den Omhu, De har skænket mine Privatanliggender
ved at tage Separataftrykkene af mine Afhandlinger til Videnskabernes Selskab under
Deres Varetægt, samt for den Ulejlighed, De i den Anledning har haft ved Besørgelsen
af den sidste Sending til mig.
Sluttelig beder jeg Dem modtage Forsikringen om den sande Højagtelse, hvormed
jeg forbliver Deres hengivne og forbundne
P. W. Lund.
Som en Afslutning paa de saaledes fremsatte Bemærkninger om Stp.s Bestræbelser
for at naa ind til en almindeligere Naturbetragtning skal her endnu kun hidsættes en
lille Udtalelse fra Sorøtiden, der blev skrevet til det af I. Levin »til Brug ved
Skriftlæsning i Skolerne« udgivne »Album af nulevende danske Mænds og Quinders
Haandskrifter« (1846), og hvori Stp.s religiøse Standpunkt kommer til Orde:
Naar Naturen om Foraaret pludselig rydder sit Sne- og Isdække bort, og der
med Eet i Form af utallige Blomster mylrer Liv frem af den Jord, som før laa kold
og livløs, føle vi os ligesom hensatte i Skabelsens Dage, da den hele Mangfoldighed
fremstod af et Intet. Og ere vi end ikke Vidner til en Skabelse, se vi dog en
Opvækkelse til Liv; thi naar de første og stærkeste Indtryk af Trylleriet ere vegne
for den roligere Betragtning, lader denne os skue ned i Tilblivelsens utallige
Værksteder, og der finde vi alt foruddannet. Martsviol og Skovanemone, Vintergjæk og
Hyazint, og hvad alle disse Vaarens og Livets nye Gjæster hedde, staa fuldfærdige
med Bæger og Krone, Støvblade og Frugtblade, hver i sin Knop eller Løg, rede til,
paa første Vink af de oplivende Solstraaler, at sprænge Dækket tilside og begynde
Livets store Skuespil, hvori enhver har faaet sin Rolle at udføre, Sit at forkynde og
Sit at være Vidne til og at opfatte, og det harmoniske Sammenspil vidner noksom
om, at den hele Natur aner, hvad der rører sig i den. — Men der bringes ikke nyt
Liv i Naturen alene; Mennesket, som med den har delt den dybe Længsel efter
Vaaren, lever op igjen ved dennes Komme og ser i Skuespillet, den opfører for ham,
en Forjættelse om det Liv og den Harmoni, hvortil ogsaa han engang i en Vaar
ved en Guddomsstraale skal vækkes.
Iapetus Steenstrup.
En ejendommelig Afveksling for Stp. var det, at han i en lang Tid af Aarene
1843—44 havde den islandske Naturforsker og Digter Jón Hallgrimsson boende
hos sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
