Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Videnskabelige Arbejder og Samliv med Studiefæller og Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I 1843 vendte Hallgrimsson tilbage til København. Hans Ven Assessor i
Landsoverretten, den senere Altingsmand Thord Jónassen, til hvem Steenstrup var bleven nøje
knyttet under Opholdet paa Island, skriver i et Brev: »Jeg er vis paa, at De, som saa
broderligen har taget Dem af ham, fremdeles ikke vil unddrage ham Deres Velvillie og
Venskab. Han trænger til en oprigtig Ven, og ved en saadan vil han med Guds
Hjælp endnu kunne reddes. At et saa godt Hoved som H. skal bukke under for
Omstændighedernes uheldige Indflydelse, er altid et sørgeligt Phænomen, men imidlertid
ikke saa sjeldent«. Og et halvt Aar senere kunde han udtale, at det var ham meget
kært, »at Hallgrimsson er atter kommen i nærmere Forbindelse med Dem, han, som
var saa forladt og endog tilsidesat af flere af sine Landsmænd. De vil bringe ham
i Live igen, thi i den Henseende er De den bedste Doctor. At H. kan arbejde, er
jeg overbevist om, men han trænger til en Mand som Dem, der kan være
hans Mentor«.
Stp. havde tilbudt Hallgrimsson at bo i Sorø hos sig, idet de saa i Forening
kunde arbejde paa den Indberetning om Rejsen og Beskrivelse af Island, som skulde
afgives. Dette viste sig at være en ypperlig Tanke. Hallgrimsson kom til at arbejde
og forfattede her sit Skrift om de islandske Vulkaner, og han og Steenstrup tog fat
paa Beretningen. »Jo mere jeg arbejder derpaa, desto ivrigere er ogsaa Hallgrimsson,
som i Grunden er mønsterværdig i denne Tid«. Saaledes vidner Stp. for Vennerne i
København, og to Maaneder efter udtaler han: »Til H.s Ros maa jeg sige, at han
har været imod Forventning særdeles føjelig og flink og afsagt her enhver Nydelse
af en vis Art«. Stundom kunde Steenstrup have lidt Vanskelighed med at faa
»Svovlmesteren« til at tage en Beslutning. Hallgrimsson havde ønsket af afhænde noget
Kalkspat, og Forchhammer havde skaffet en Køber, men kunde ikke faa Afregning
fra Hallgrimsson. Forchhammer skriver derfor utaalmodig til Stp.: »Gør mig endelig
den Tjeneste og bring Mennesket til at erklære sig!« Med Stp. som Mellemmand
lykkedes det. »Jeg var meget bange for, at Hallgrimsson ikke havde gjort fornuftig
Alvor af Sagen. Det glædede mig derfor ligesaameget, som det forundrede mig.
Han er sommetider vanskelig at se ind i, naar man ikke formeget skal knuddres
med ham; thi naar en Islænder har sat sig ind i Noget, eller faaet Noget i Hovedet,
saa er det paa Grund af den skrækkelige Vedhængen ved det Gamle overordentlig
vanskelig at faa ham ud deraf igen«.
Hallgrimsson var lykkelig ved sit Ophold og trivedes udmærket. Han foretog
Rideture og sejlede paa Søen, han var med paa Ekskursioner, flere af hans paa
hans Modersmaal skrevne smukkeste Digte hidrøre fra denne Tid.
Et lille dansk Digt af Hallgrimsson, som tegner et Billede fra denne Sorøtid, er bevaret
i Manuscript. Scenen er i Steenstrups Hjem, Lysene staa i de gamle arvede Sølvlysestager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
