Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skotland og Færøerne 1844 - 8. Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse ved Universitetet. 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesaa Forchhammer havde den Glæde, at Frederik VII overfor dem ikke tillod sig
de fantastiske Overdrivelser i sine Skildringer, hvori han ellers gjorde sig skyldig,
i hvert Fald var et dadlende Blik i Stand til at bringe ham til en sandfærdigere
Udtalelse, og ofte fremsatte han kloge og gode Bemærkninger. I Giessings Bog om
»Frederik VII’s Ungdoms- og Regeringshistorie« er det sagt om Prinsens Ophold paa
Færøerne, at han ikke hos Befolkningen her vandt den Sympathi, som hans folkelige
Optræden og nedladende Væsen ellers havde saa let ved at opnaa; man fordrede
mere Højhed og Storhed hos en Prins. Dette er delvis sandt; det huede saaledes
ikke Færingerne ret, naar Prinsen i en ledig Time kunde give sig til at spille Klink
udenfor Amtmandsboligen. Paa den anden Side var der klare Vidnesbyrd om, at
Prinsen havde vundet Hjerterne. Man saa det ved Afrejsen, da der blev givet Audiens
for hver enkelt; Stp., som stod udenfor Boligen, var Vidne til, at næsten ingen kom
ud med tørre Øjne, end ikke Mænd, som man ellers ikke vilde tro det om, saaledes
vidste Prinsen at vælge Ordene og at tale simpelt og hjerteligt til enhver. Stp.,
saavelsom Kabinetssekretær Lunding, der forblev paa Øerne nogle Uger efter Prinsens
Afrejse, havde ogsaa god Lejlighed til at erfare Stemningen[1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
