Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse ved Universitetet. 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham 3—400 Rdl. engang for alle for Udførelsen af meget i Akademiets Interesse,
men udenfor hans Forpligtelser, og for i det Hele at gøre en Oprykning mulig. Han
formodede, at Stillingen som Inspektør ved Universitetsmuseet gik over til ham, og
vilde vide, om der gaves ham Hjælp til en Ammanuensis derved, thi under Andre
vilde han ikke staa.
Forchhammers videre Forhandlinger førte saa til, at Stp. skulde have en fast
Indtægt af 1200 Rdl., foruden 150 Rdl. for Forelæsninger ved Polyteknisk
Læreanstalt. »Jeg har endvidere sagt Etatsraad Hansen, at jeg maatte fraraade Dem at
søge om Professuren, hvis ikke Dr. Beck aldeles gik af som Assistent ved
Universitetets Museum og de 200 Rdl. sattes ligesom ved det mineralogiske Museum til
vedkommende Professors (Deres) Raadighed, for at han derved kan skaffe sig den
Hjælp, som i hver given Tid findes mest nødvendig i Museets Interesse«.
Forchhammer vilde sørge for, at alt dette kom i Orden, og ønskede ikke, at Steenstrups
Navn skulde nævnes i Indstillingen om Becks Entledigelse[1].
To Dage senere kom imidlertid det sørgelige Brev fra Forchhammer. Efter i
nogle Linier at have fortalt, at Reinhardts Sundhed bestandig gik tilbage og ikkun
levnede lidet Haab om, at han »vil komme sig af den dybe Nedbøjelse, som har
truffet ham«, fortsætter han saaledes: »Ja, kære Steenstrup, jeg vil ikke forsøge at
skjule det for Dem, men gode, gamle Reinhardt er ikke mere, han hensov i Morges
pludseligen paa det Museum, som havde slugt hans bedste Kræfter. Vi have begge
tabt en trofast Ven, en Raadgiver med Omsyn. Den Fred være med ham, som
han ikke kunde finde i den senere Tid af hans Liv, og som Slethed og Misundelse
berøvede ham«. (30-10-1845).
Det var med dyb Sorg, at Stp. og hans Hustru modtog det tunge Budskab.
Havde »Fader Reinhardt« end altid hjælpsomt taget sig af Stp., ledet hans Veje og
lært ham et Naturstudium i Aand og Sandhed, var i Aarenes Løb det hele Samliv
med ham bleven inderligere; han havde ladet sin Kærlighed omfatte hans Forlovede
og Hustru og glædet sig over deres hjemlige Lykke. Et Sommerbesøg i Stormgade
af Ida, hendes Søster og den lille Anna, medens Stp. var paa Færøerne, havde
yderligere knyttet Familierne sammen, og Reinhardt havde glædet sig ved at hedde
»Bedstefar«. Den paafølgende 5. December havde Ida født en Søn, og der var ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
