- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / II. Iapetus Steenstrup i ungdomsaarene 1813-1845 af Johannes Steenstrup /
68

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse ved Universitetet. 1845

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitetsmuseet vil overtage dem for de direkte Udgifter, han i Løbet af 13 Aar har
haft paa dem, henved 100 Rdl. Og Forchhammer svarer: »Med Hensyn til Deres
danske Forsteningssamling er der i Formen Intet i Vejen for, at De jo kan beholde
den. Hos os eksisterer intet Forbud imod at have Privatsamlinger, selv af samme
Art som den offentlige Samling, man bestyrer, langt mindre endnu af en anden Art.
Reinhardt, Schouw og jeg have erklæret os imod, at Bestyreren af en offentlig
Samling maa have en Privatsamling af samme Art. Jeg dog ikkun betinget, nemlig
under den Forudsætning, at den offentlige Samling er i Stand til at skaffe ham de
Hjælpemidler, han behøver til sine videnskabelige Arbejder. Jeg anser det derimod
for Deres eget Rygte for aldeles nødvendigt ikke at eje en zoologisk Samling. Hvis
De vil overlade Samlingen af Forsteningerne til det mineralogiske Museum, er der
Intet i Vejen for, at den kan betales«. Men den 4. Marts 1846 skriver Steenstrup:
»Jeg stoler paa, at jeg faar Bopæl i Etatsraad Sibberns Bopæl til Efteraaret og ønsker
derfor ikke at sælge mine Forsteninger og andre Samlinger, men at lade dem gaa
umiddelbart over i Museet; der vil dog kunne tilbyttes en hel Del for nogle af dem,
og andre trænger Museet til«.

I de følgende Maaneder færdedes Stp. mellem det gamle Hjem og det nye, som
skulde dannes i Hovedstaden under langt mere begrænsede Forhold (»fem Munde
mindre«) i en beskeden Lejlighed i Kattesundet, thi i en Embedsbolig skulde Stp.
først halvandet Aar senere flytte ind. Der var mangfoldige Forhold at ordne ved
Overtagelsen af Museerne og ved Begyndelsen af den nye Gerning. Uden Optagelse
af Laan paa forskellige Steder havde Stp. heller ikke kunnet foretage denne Flytning
og gaa ind til de forandrede Forhold. Men Stp. var nu naaet til Hovedstaden med
dens rige Samlinger og Bibliotheker, han skulde for Fremtiden have Udbytte af
Samvirken og Tankeudveksling med langt flere Fagfæller, og den Lærergerning, som var
ham saa kær, skulde han fortsætte for langt videre Kredse.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/ii/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free