Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / III. Et hidtil utrykt arbejde vedrørende tørvmoser af Japetus Steenstrup. Udgivelsen besørget af K. Rørdam / 14 (1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Vildmose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nivellerede Punkter (litteræ paa Situationskortet)			Relative Høider, Punkt til Punkt	Virkelige Høider over Punktet a.	Aaens Længde fra Punkt til Punkt	Aaens hele Længde fra Udløbet til ethvert Punkt
a. Vandets Overflade ved Udløbet i Veilen (almindelig Sommerhøide) .....................................		}	0 Duod.″	0 Duod.″	0 Alne	0 Alne
b. Ved Aaebybroe ...................................................			8″	8″	15,771	15,771
f. S. g. N.	}Toftegaardene ............................................	{	8½″	16½″	9,103	24,734
			5½″	22″	1,306	26,040
i. Ved Amtsskjellet .................................................			30½″	52½″	3,884	29,924
r. Vandrendens Bund under Hammelmose Mølles Vandhjul (det høieste Maal af Bagvand, som taales uden Ulempe) .......................................		}	50½″	103″	12,762	42,806
s. Den største Høide i Mølledammen, hvortil Vandet med de nuværende Dæmninger kan holdes		}	66¼″	169¼″	120	42,806
oo. Tornbouet*) i Hvilshøi Enge ............................			213¾″	383″	35,672	78,478
zz. Lindholmsaae i Landeveis Linien fra Tornbouet			÷93″	290"

                                        *) I Manuskriptet staar vistnok Tornbouet; hvad der menes hermed er ikke klart. Udg.

almindelige Lyng, Calluna vulgaris, deels af Klokke- eller Moselyngen, Erica tetralix;
de temmelig sammenhængende Strækninger som disse tvende Planter ifølge deres
selskabelige Natur indtage, omgive hyppigen større og vidtløftigere Partier af Mosesiv
Limnochloa cæspitosa og Eriophorum angustifolium, smalbladet Kjæruld, idet disse
snart mere enkeltstaaende, snart i tættere Buske og Tuer dække den hele Overflade.
Lyngvegetationen er isærdeleshed meget stærk ved Randen af Mosen (omtrent 1
Fjerdingvej ud i Mosen), hvor den beklæder de saakaldte Tuer, der i et Par Fods Høide staae
op af den bløde, næsten vellingartede Undergrund. Saavel Tuernes Størrelse som deres
Udstrækning ind i Mosen afhænger alene af den ringere eller betydeligere Afstand fra
een af de omliggende større Herregaarde, hvorfra dagligen hele Sommeren igjennem de
store Flokke af Stude drives ud i Mosen, deels for at finde større Kølighed i den varmere
Deel af Dagen, deels for at finde nogen Føde i de enkelte Mosesiv, Kjæruld, og Stararter,
som staae blandt Lyngen; da Kreaturerne ikke kunne bæres af det svage Mosetæppe,
synke de ideligen igjennem og optræde paa denne Maade i Tuer den hele Strækning,
hvor de have deres Gang. Saaledes fandtes ved Biersted, i den sydligste Deel af Mosen,
kun ubetydelige Tuer, fordi Kreaturerne derfra sjeldnere drives ud i Vildmosen.
Derimod vare Tuerne ved Hjermisløvgaard høie og gik over en Fjerdingvej ind i Mosen ligetil
de saakaldte »Gaaseluner«, og ved Hammelmosegaard vare de endnu større (over 2 Fod),
og i hele Strækningen saa aldeles dækkede af det sværeste Lyng, at derved dannedes
ligesom et Tag over dem, hvilket dog ikke var stærkt nok til at bære Mennesker, og idet
det undrog Tuerne for Vandrerens Øine, gjorde Gangen derover ligesaa besværlig som
farlig.

Imidlertid staaer der paa de fleste Punkter kun Lyngbuske paa Toppen af Tuerne;
paa den øverste Deel af Tuernes Sider have Multebærplantene (Rubus chamæmorus)

1) At Tuerne allene fremkomme ved Udtrædningen sees, foruden af utallige Overgange, ogsaa
deraf, at et meget jevnt Engstykke (af de saakaldte Reebsenge til Hjermisløvgaard) blev for 3 Aar
siden indtaget til Studedrivten, og er nu ligesaa tuet som Moseranden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>