Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den mindre Vildmose - Elling og Jerupmose. (Vendsyssel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6,000 Tdr. aarligen, og hver Tønde fordrer omtrent 500 Tørv. Tusinde tørrede Tørv
kommer Fabrikken paa 2 [mark]; en Tønde Kalk har før indbragt 8 [mark]. Da Tørven, der
anvendes, er, som ovenfor anførtes, temmelig løs, regner Dau 4000 Tørv paa en Favn Brænde.
I den smale Strimmel af Mosen, som laae vesten for den omtalte Aae, imellem Aaen og
de høje Bakker, var unægteligen Tørvmassen betydelig dybere, og havde saavel i dens
indre Structur, som i dens Vegetation langt mere Overeensstemmelse med den
nordvestlige Sumpmose ved Gudumlund end ved den egenlige, indenfor Aaen liggende
Vildmose, til hvilken jeg altsaa ikke regner denne Strimmel.
I daglig Tale indbefattes ikke den sydlige Deel under Navnet Vildmose, fordi den
»ikke hører Grevskabet til« men Byerne Hurup; maaskee har ogsaa den noget forandrede
Vegetation, man træffer i Hurupmosen, givet Anledning til Adskillelsen; thi nærmest
Byerne og Landingen finder man et udstrakt Engdrag, hvorpaa staae hist og her
Partier af smaae El, og længere inde ere mangfoldige Punkter tætbevoxede med høi Lyng,
Pors, Mosepiil ug Duunbirken. Nærmest Randen grov man kun 3 Qvarteer dybt, inde
i Mosen var den største Dybde 2 Alne, uagtet en gammel Mand forsikkrede mig at der
var omtrent 5 Alne til Sandet (Underlaget) paa sine Steder. Den stærkt indtrængende
Vandmasse forhindrede dem fra at grave dybere. Massen var en rødguul umoden
Mostørv, med en lidt bedre Masse i Midten (af 2—3 Tørvs Tykkelse); nedenfor denne blev
den atter meget svampet og lysere, og gjennemvævet af mangfoldige Flæg- og
Sivblade. Elle og Birketræer fandtes hist og her. Den øverste ubrugbare Deel nedkastedes
i Gravene kun for at give bedre Fodfæste under Tørvegravningen, der undertiden var
meget besværlig formedelst den vandrige og bløde Grund. For at kunde oplægge saa
meget muligt i den korteste Tid graves Tørvene af en usædvanlig Størrelse (12″, 6″, 4″),
hvilket netop her var mindre hensigtsmæssigt, da Spredepladsene vare meget fugtige
og den løse svampede Masse let trak al den Fugtighed til sig, som den kom i Berøring
med. Af disse store Tørv regnedes 25 Snese ialm. paa et Læs, og en Karl ansaaes for
at kunne oplægge 4 gode Læs om Dagen, naar en Dreng eller Pige bortkjørte dem til
Spredepladsene. Reisning og Skruening kan regnes her, som andre Steder, til halvt
Arbejde. Et Læs Tørv havde i Egnen en Værdi af 3 [mark].
I ældre Grave var hist og her en begyndende Vegetation af en spæd Chara-Art,
en Carex og Potamogeton natans; i endnu ældre var den nævnte Potamogeton aldeles
fremherskende. I Grave, der vare 20 Aar gamle, stod endnu 3 Qvarteer Vand over de
frodigt voxende Eqviseta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
