- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / III. Et hidtil utrykt arbejde vedrørende tørvmoser af Japetus Steenstrup. Udgivelsen besørget af K. Rørdam /
29

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elling og Jerupmose. (Vendsyssel)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Masse, som er klædt med et rigt Græsteppe; de kaldes »Englodderne« og blive benyttede
til Græsning eller til Græstørv, men lide i begge Tilfælde meget og blive overfyldte med
temmelig store Tuer. De vestlige Dopper udgiøre den egentlige Mose; den nordvestlige
Deel af den hører Raaberg til, Elling har derimod sin Part i den sydlige. Godheden
og Dybden er yderst forskjellig. Den første gaaer paa den ene Side fra den daarligste
Mostørv (af Sphagnummos allene) til den bedste Tørv, nogen Høimose kan opvise;
ialmindelighed ere de østlige Mosedopper fusede i en høi Grad, hvilket ogsaa er Tilfældet
med de nordlige Ender af de fleste Dopper; de sydligere Ender have derimod en god
sortbrun Tørv næsten hele Dybden igjennem. Paa den anden Side see vi Tørvmassen gaae
fra den almindelige fusede Mostørv i enkelte Dopper over til en fuldkommen Sumptørv,
under hvis Dannelse især de forskjellige Græsarter have spillet en Hovedrolle; begge
Arter finder vi paa mangfoldige Punkter at antage noget af Skovmosernes Natur, idet
der i deres nederste Deel, men dog sædvanligere i deres midterste Deel, findes et Lag,
der fortrinsviis og paa mange Steder udelukkende er dannet allene af Grene og Løv af
Birkebusken og Bævreaspen (Populus tremula) samt Pors og Bølle etc.; dette Lag kaldes
overalt i Egnen »Pindetørv«, er ½—1 Fod tykt, og især i Raaberganpart af Interresse
formedelst den Lighed, det har med enkelte af Martørvlagene, hvilke senere skulle
beskrives. Forskjellen i Godheden af Tørvmassen ligger altsaa langt mere i de enkelte
Doppers Natur, end i Forskjelligheden af Lag i hver Doppe, og det er overhovedet meget
paafaldende at see, selv i den indre Deel af Mosen, at af 2 langs med hinanden løbende
Dopper, kun ved en Sandvæg af faae Alnes Bredde skilte fra hinanden, kan den ene have
en god og dyb Tørv, medens den anden kan med en ringere eller større Dybde frembyde
en saa los og fuset Tørv, at Beboerne ikke ansaa det for Umagen værdt at benytte den.
Den almindelige Dybde synes at kunne regnes for 9 Tørv, og »Grættet« paa et Punkt
af denne Dybde ansees for at have været meget godt; 5—6 Tørv giver kun et »daarligt
Græt« men 11—12 Tørv ansees for et usædvanlig godt; der gives dog Punkter hvor Massen
kun er 4 Tørv dyb. I Østsiden af »Mosen«, i een af de yderste Dopper fandt jeg 7 Tørv;
hvoraf de fleste havde et hvidt Overflug (Gips); de 4 nederste vare de bedste; i andre
af Jerups Dopperne saae jeg regelmæssigen de 3—4 øverste stedse at blive bortkastede,
medens kun de 2—3 nederste bleve (eller kunde blive) afbenyttede. Ved
Krageskovgaarden (imod S. V.) var Tørven 2½ Alen dyb, men kunde dog formedelst Vand ikke
endnu afbenyttes lige til Bunden; den svampede Tilstand var saa meget tilbagetrængt,
og kun 1 Tørv i alm. blev bortkastet; de øvrige vare meget gode. I Raabjerg Sogns
Anpart (den nordvestlige Deel) blev der sædvanligen gravet 10 Torv dybt, og et Par
af dem idetmindste blev bortkastet.

Behandlingen af Tørven saavel som af Mosen er daarlig og bør forandres, om det
er muligt, selv hvis det kun kan skee ved Indskærpelse fra høiere Autoriteter. For uden
det at megen Masse gaaer tilspilde ved mindre passende Redskaber (Tørvegaffel;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iii/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free