Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elling og Jerupmose. (Vendsyssel) - Lennestedmose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vente at Mosen endnu maatte holde ud i 22 × 16 Aar eller omtrent i 350 Aar, i hvilket
Tilfælde der vilde være overmaade gode Udsigter. Herved er nu at gjøre disse vigtige
Bemærkninger, at der, hvor tarveligen man end omgaaes med en Mose, dog gaaer meget
bort, som man ikke kan komme til at benytte, hvilket endnu i en høiere Grad maa blive
Tilfældet med denne Mose, der allerede er saa forgravet iforvejen, saa vi sikkert anslaae
det dobbelt for lavt, naar vi for Fremtiden vilde antage at en 1/7 eller 1/8 blev allene
ubenyttet eller ubenytteligt, hvorved Mosen endnu vilde strække til i 300 Aar; fremdeles
at den her til Exempel valgte Lod netop er den største Lodseiers og hører til en Gaard
paa 2 Tdr. Hartkorn, altsaa en dobbelt saa stor som Lodderne til de andre Gaarde paa
1 Tde. Hartkorn, hvilke Lodder altsaa ere dobbelt saa stærkt medtagne, da en
Bondefamilies Forbrug paa en større eller mindre Gaard omtrent blive den samme, saalænge
Talen er om Brændsel i selve Huset, og sælges der fra begge Steder Ildebrændsel, viser
Exemplet at det oftest er det mindre Sted, der sælger meest. Denne eneste tilbageblevne
større Gaard fik 1836 Tilladelse til at udparcelleres i 2 lige Dele; Tørvelodden bliver altsaa
ogsaa fra nu af paa lige Maade benyttet af begge Familier, hvorimellem den deles, ɔ [skrupel, gammal längd- el. viktenhet]: den
bliver sat fuldkommen i Lighed med de andre Lodders, og varer nu naturligen kun den
halve Tid, eller 150 Aar, forudsat at en Bondefamilies Beqvemmeligheder, hvortil
Ildebrændsel er nødvendig, i dette Tidsrum ikke synderligen tiltage; at Frederikshavns
aarlige Opkomst ikke skulde medføre langt større Forbrug af Tørv, end for Øieblikket,
og forudsat at Folkemassen og Udskiftningen i de paagældende Byer i den lange Tid
skulde staae stille — ikke at tale om at der ikke, saaledes som nu ofte skeer, maatte
afhændes smaae Parceller paa 10, 20, 60 Rdl. til Udenbyes, som lade det bortskjære til
Sælgetørv, lutter Forudsætninger, som man af høiere Grunde maatte ønske at finde Sted. —
Forresten er denne interessante Mose ikke det eneste Sted, hvor jeg fandt Rimme
og Dopper; thi sønden for Liimfjorden mellem Mou og de saakaldte Dokkedalsbjerge,
ligeledes langs med Kattegattet, traf jeg mangfoldige Rimme liggende ved Siden af
hinanden og bevoxede med en overordenlig stærk Hedevegetation; Mellemrummene
mellem dem vare ogsaa fyldte med Tørvmasse, men der var ikke begyndt at grave der
endnu; de vare ogsaa, skjødnt temmelig fugtige, bevoxede med Lyng, men især med Pors
og andre smaae Buske, saa der med Tiden vil danne sig et godt Lag af »Pindetørv«. Ogsaa
her var det tydeligt at Rimmene vare de paa hinanden følgende Havstokke, som
Kattegattet efterhaanden opkaster og trækker sig tilbage fra. Jeg har al Grund til at formode,
at det samme Phenomen kan iagttages i det lave Land N. for Liimfjorden f. Ex. ved
Sæby, men det var mig ikke muligt at lægge min Reise derhen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
