Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Lennestedmose
- Sortemose
- Langmose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tørvene, de øverste undtagne, som kaldes Huusholdningstørv, benyttes til Tørvkul,
der virkeligen ere meget gode; de graves derfor meget lange og smale, 13″—14″ lange
og 2¾″ i Fiirkant.
Et Læs Tørv regnes til 40 Snese, men man sælger dem sjælden uden som Kul; man
faaer fra 2 indtil 2½ Tønde Tørvkul af et Læs. —
Naturligst bliver det nu at tage de øvrige »Kulmoser« i Vendsyssel, da de foruden
i Sammensætning og Bygning staae meget nær ved foregaaende Mose, tillige benyttes
til samme Øiemed. Det er især Sognene Torslev og Jerslev, som ere rige paa Moser
af denne Natur.
Sortemose
ligger i Torslev Sogn, er meget lille, kun omtr. 10 Td. Land; den har været aldeles
beklædt med Høimosevegetation, hvoraf den har faaet sit Navn, der hyppigen bliver
anvendt som et Klassenavn, ligesom »Lyngmoser«. Birketræer finder man i hele Massen,
saa at sige; Fyrretræerne, der her benævnes Tyrrepinde c: tjæreholdige Pinde, findes
hyppigt ved Randen og staae alle paa Roden; enkelte findes ogsaa midt i Mosen;
Stammerne og Rødderne er vredne i alle Retninger og kun faae af dem naae en Størrelse af
et Qvarteers Gjennemsnit; da de ere saa smaae, seer man dem ogsaa mange Gange staae
meget tæt sammen; Høiden har neppe overgaaet faae Fod. Hele Mosen var paa lidet
nær opskaaren; kun 1/60 af den antog jeg endnu at være tilbage; ved den ene Side stod
nemlig endnu en uopskaaret Tørvbrink; Massen var her dyb; deraf bortkastedes de 3
øverste Tørv, og 7de og 8de Tørv var endnu svampet. Birkestammer gjennemkrydsede
Massen. Paa enkelte Punkter laae endnu et Par tynde Tørv over Underlaget, der deels
var almindelig Hedegrus, deels var en leragtig Masse, lig den omtrent, som findes
allernederst i de sjællandske Skovmoser ved Rudersdal etc. De tvende endnu hist og her
tilbageværende tynde Tørv vare af den ægte sorte Hedetørvmasse, som allene er dannet
af de fine Blade af Græs- og Halvgræsarter i den Tid da Mosesiven (Limnochloa
caespitosa) var aldeles fremherskende; man seer endnu mange af denne Plantes Blade og
bladdannede Stængler at gaae i en næsten lodret Stilling igjennem Massen, hvilket paa
mange Punkter giver Tørven Udseende af at være straalet eller traadet i Bruddet, medens
det paa andre Punkter gjør den pibet. I hele den udgravede Mose finder man en Mængde
lyngklædte tuedannede Smaahøie, som man ikke ret godt kan antage for at have ligget
oprindeligen der førend Mosens Dannelse; de synes snarere at være Levninger af
Mellembænke og Afrydninger, hvilke samme ere overføgne med Sand og Tørvesmuler.
Langmose.
Denne Mose ligger lige S. for foregaaende, med hvis øverste Lag den synes at have
en stor Overeenstemmelse; maaskee har den ogsaa en tilsvarende Beskaffenhed i Dybden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iii/0034.html
