Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ullerupmosen
- Fanderupmose
- Visse- og Dal-Moser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
temmeligt lavt, da hele den ikke tørvgravede Deel bærer rigelig Afgrøde og er vigtig
til Høslet, er der i Grunden Mangel paa Spredeplads, og Godseieren bruger derfor at
opkjøre den vaade Tørv paa Vogne og udsprede dem paa Markskrænten, hvorved
undgaaes en dobbelt Fare: den, i vaade Aaringer, at Tørven ikke bliver tør, og den, at man
ikke med Vogn kan komme til at hjemkjøre den, og desuden beholder Mosen uoptraadt
af Hestene og Vognsporene. Bunden af de bortgravede Steder udjevnes omhyggeligen,
og efter et Par Aars Forløb begynde at vise sig enkelte Græsplanter, og ret snart kan
noget Hø samles derpaa.
Fanderupmose
i Sydthy. Her havde Eieren vist samme Omhu med Hensyn til Tørvmosens Besparelse
og senere Behandling til Eng; da der uafbrudt var gaaet frem i den samme Retning
i samme Grav, saa kunde man her efter en Række af 20 Aars Forløb let see de
successive Fremskridt i Tilvoxningen, hvor dog de ældste Græsarter ei gav en tæt Skorpe.
Visse- og Dal-Moser
danne en stor Udstrækning, som tydeligen erkjendes for at være en Viig af Liimfjorden,
som kun har haft et meget smalt Udløb igjennem den saakaldte Teglgaards-Aa, thi paa
begge Sider af den, nærmest Byen Aalborg, ligge Blaaleer og Blaamergel med de
sædvanlige Forsteninger af Saltvandsbløddyr. Da i nogen Distance fra Byen denne Viig
er dybest, nærmest Østsidens bratte Kridtbanker, medens den er lavbundet og flad ved
de svagere sig tabende og afrundede Bakker af Kridt mod Vesten, som er kun 1/10
(maaske kun endog 1/15) af denne oprindelig Viig fyldt med en Tørvemasse, som er skikket
til at graves, men den største Deel er endog fra Eng gaaet over i Agerland (Raps etc.)
Tørvmassen er paa mange Steder ret god, men kun i enkelte Lag; der graves
almindeligen 12 Tørv dybt, paa enkelte Steder endogsaa 15, men af disse maa bortkastes den
øverste (Soien) og desuden de tvende næstøverste, paa hvilke udblomstre det hvide
Støv; ogsaa ere disse hvide indvendigen, saa formodentlig nogle Konchylier dertil have
afgivet deres Kalk. Paa disse følge nu 2 à 3 gode, faste eller sortbrune Tørv, som hede
overordentlig stærkt, og hvis Aske let kan blive schlakket. Det øvrige underliggende
er Svamp- eller Sivtørv (af Flæg, Rør og Eqvisetum).
Fra denne Mose sælges en stor Deel Tørv til Byen og tvende Kalkbrænderier, ved
Scheelsminde og ved Visse, forsynes derfra. Hr. Hansen bruger ei meer end 30000 Tørv
til at brænde 150 Tdr. Kalk. For et Læs gode Tørv og udsøgte gives 5 [mark], for et Læs
af den almindelige 4 [mark]. Da Hr. Hansen kjøbte, maatte han give 1 Rdl. for 1000 Tørv
eller 50 Snese.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iii/0044.html
