- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / IX. Om bændeltangens (Zostera Marina) aars-produktion i de danske farvande /
15

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om bændeltangens (Zostera Marina) aars-produktion i de danske farvande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

før fastsat til c. 10. Maksimumsbestanden maa altsaa fordobles for at give
et Udtryk for Sommerproduktionen; endvidere maa den om Vinteren
producerede Bladmængde lægges hertil for at naa hele Aarsproduktionen
.

Da Bladlængden er en Del variabel i Aarets Løb, mere paa nogle end paa andre
Steder, er det muligt, at man kan komme til at regne for meget, naar man fordobler
Maksimumsbestandens Bladmasse; men paa den anden Side er det ikke let at finde
netop det Tidspunkt, hvor Maksimumsbestanden med de aller længste Blade er til
Stede; at indføre nogen Korrektion her er ikke let; men for at bøde paa en
mulig for høj Regning vil jeg ganske lade Vinterbladenes Masse være udenfor; denne
er desuden ikke bestemt tilstrækkelig nøje.

Af Tabel 8 ses Maksimumsbestanden at være omkring 6000 gram i
Nykøbing Bugt, der maa betragtes som et for Zosteraens Udvikling gunstigt Sted. Af
samme Tabeller ses det, at man for middelgode Steder som Svendborgsund og
Sølyst ved Nyborg kan regne med en Maksimumsbestand af omkring 3500 gram, samt
for daarlige Steder saasom Hvidegrunden af omkring 1700 gram; selvfølgelig findes
der dog endnu daarligere Steder; men holder vi os til disse 3 Tal og fordobler dem, faar
vi en tilnærmet Aarsproduktion af Zostera pr. 1 m2 af henholdsvis
12000,
7000 og 3400 gram. Zosteraens Tørstofprocent er omtrent 16; vi faar da henholdsvis
1920, 1120 og 544 gram Tørstof pr. 1 m2 pr. Aar.

Ifølge velvillig Meddelelse fra Hr. K. Hansen, Statskonsulent i Plantekultur,
er de tilsvarende Tal for
Runkelroer...... 1400 920 350 gram Tørstof pr. 1 m2
Sukkerroer...... 1200 800 300 -
Kaalroer........ 1400 920 350 -
Kløverhø ....... 950 600 250 -


men disse Tal gælder kun for det fra Marken hjemførte; for Blade, Stubbe, Rødder
etc. skal der maaske lægges fra 100 til 300 à 400 gram til.

Tilbage staar det tredie Spørgsmaal, hvad der ialt produceres af Zostera
i de danske Vande indenfor Skagen
.

Dette Spørgsmaal var nu let at besvare, hvis man nøje kendte de Arealers
Størrelse, hvor Produktionen var god, middel eller daarlig; man kender nemlig
nogenlunde Grænserne for Zosteraens Voksesteder i danske Farvande. Et saadant Kaart
har Ostenfeld givet over den største Del af Limfjorden l. c. pg. 27, og et andet
over en del af Kattegat l. c. pg. 29, og i Report X fra den danske Biol. Station har jeg
selv givet et 3die over alle de danske Farvande. Disse Kaart er imidtertid for smaa
til at give nøjagtige Oplysninger; thi man kan ikke indtegne paa dem alle de Steder,
hvor Zostera vides at vokse; jeg har derfor valgt at anlægge med Farve paa to andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:28 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/ix/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free