Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om bændeltangens (Zostera Marina) aars-produktion i de danske farvande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Produktionen derefter, eller vi maa tage et Gennemsnit af de 3 nævnte Tal og lægge det
til Grund for Beregningen paa hele Arealet af 2000 Kv. Sømil. Den förste Vej er
praktisk talt umulig at følge, da Zostera-Bevoksningens Tæthed ofte forandres indenfor
meget korte Afstande; vi maa da følge den anden Vej. Gennemsnittet af
Produktion pr. 1 m2 paa alle Slags Arealer bliver da meget nær 1200 gram Tørstof.
Hver Kv. Sømil er meget nær 3,430,000 m2, altsaa er hele Aarsproduktionen
2000 . 1200 . 3,430,000 gram
eller 8,232 Millioner Kg. Tørstof
d. v. s. c. 8 Millioner Læs Tørtang à 1000 Kg.
Jeg har tidligere i »Internationale Revue etc.« 1912 pg. 47—52 i en lille
Afhandling: Ȇber Menge und Jahresproduktion der Benthospflanzen an den
westeuropäischen Küsten«, vist, at der paa en Strækning af Frankrigs Vestkyst fra Noirmautier
til Blainville aarlig ilandbringes c. 1604 Mill. Kg. vaade Alger, hvis Tørstofmængde
kan sættes til c. 267 Mill. Kg., altsaa kun c. 1/30 af Zosteraproduktionen i Danmark.
Den nævnte Strækning i Frankrig er, naar den raat opmaales paa et Søkaart, 330
Sømil lang, noget nær dobbelt saa lang som Limfjordens Kyststrækning, maalt
paa lignende Maade.
Det er imidlertid saa vanskeligt at opmaale den sande Længde af en
Kyststrækning, og maaske er det slet ikke gjort i Frankrig; det skete i Danmark først
1906. (Se Statistiske Meddelelser IV R. 20. Bd. 3. Hefte. Danmarks Areal. 1906 pg.
109). Danmarks samlede Grænselinie er der angivet til 950 geogr. Mil; den er saa
lang, at indenfor en saa lang Omkreds kunde omtrent hele det europiske Rusland
finde Plads, om det havde Cirkelform; man ser, at nogen blot nøjere Overensstemmelse
i Resultatet ved Sammenligning af forskelligartede Kystlinjer kan ikke opnaas paa
denne Maade; at sammenligne de danske Sandkyster med Frankrigs ørige
Klippekyster, giver ikke meget; men jeg kender ikke nogen Statistik fra bedre
sammenlignelige Steder for Havplanternes Vedkommende.
Vil man forsøge at sammenligne Danmarks Zostera-Produktion med noget mere
nærliggende, kan man i »Statistisk Aarbog« for 1911 finde, at Danmarks Produktion
af Ager- og Enghø, der, kun lufttørret, indeholder en Del Vand, sædvanligvis er c. 2000
Mill. Kg. pr. Aar, altsaa kun ¼ af Zostera-Produktionen. Zosteraen er altsaa
en meget producerende Plante; hvilket sikkert hænger sammen med, at den
aldrig savner Vand, at Nattefrost og Døgnsvingninger i Temperaturen afdæmpes for
dens Vedkommende, ja at end ikke Vinteren standser dens Produktion; den kan
vokse og holde sig grøn hele Aaret.
Der er imidlertid en stor og væsentlig Forskel paa Høets Anvendelse i Landbruget
og Zosteraens i Fiskeriet, nemlig den at Høet ædes direkte af de nyttige Husdyr, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
