Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Køkkenmøddingernes Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i denne havde han opdaget Lag af Østers- og Muslingeskaller og iblandt disse fundet
ikke blot forskellige af Mennesker forfærdigede Genstande men ogsaa Dyreknogler«[1].
Steenstrup havde dog, optaget af meget andet Arbejde, opsat Behandlingen af disse
Spørgsmaal til senere Tider, men Forholdene foranledigede ham i 1848 til at tage kraftig
fat. For at blive klar paa Bevæggrundene hertil, maa man vende Opmærksomheden
hen paa, hvad der i dette Tidsrum (1837—48) foregik indenfor Studiet af Danmarks
Geologi.
J. G. Forchhammer, hvem Danmarks Geologi er i saa overordentlig stor Gæld
til, saa at der endnu næppe eksisterer et eneste Studieæmne af Betydning, hvor man
ikke nødes til først at nævne Forchhammers Undersøgelser, havde, samtidig med at
han udførte saa meget fortræffeligt Arbejde, tidt meget sære Ideer og lod sig ofte
ganske ensidigt lede af et eller andet i Virkeligheden ikke betydningsfuldt Kendetegn.
Han havde i det anførte Tidsrum med Rette lagt stor Vægt paa Studiet af »den
forandrede Vandhøjde ved de danske Kyster«, og han havde vist, at der forekom
Havstokke og Strandvolde bestaaende af Sand, Stene og Muslingeskaller betydelig
op over »den øverste Tanglinje«. Forchhammer var blevet opmærksom paa, at
i nogle af disse hævede Havstokke« var Indholdet af Muslinge- og Østersskaller meget
betydeligt, og at der sammen med dem forekom »sorte Striber«, undertiden ogsaa
Flintfliser og Flækker tildannede ved Menneskehaand. Han begyndte at sætte
disse Fund i Forbindelse med sine Hævningsteorier paa en næppe holdbar Maade.
I Spørgsmaalet om »de sorte Lag« i »de hævede Havstokke« begyndte Forchhammer
nu ogsaa at tage andre Midler til Hjælp. I 1844 forelagde han saaledes for Vid. Selsk.
sin Afhandling om den Indflydelse som Tangen udøver paa Jordens Udvikling«.
Blandt andet finder han ved Analyse af Tangaske, »at Tangarterne samle af
Havvandet dets sjeldne[2] Bestanddele nemlig først og fremmest Svovlsyre dernæst Kali
og Phosphorsyre«[3]. Han fremhæver desuden næsten med Beklagelse, al det aldrig
er lykkedes ham at finde virkelige sikkre Lag af Tangtørv, skønt »Dau derimod har
anført et af Tang dannet Tørvelag paa Øen Als«[4]. Disse Ideer om »Tangtørv« og
»Tangens Svovlsyreindhold« som Ledestjerne ved geologiske Undersøgelser af
alluviale Lag var i et Tidsrum af Fyrrerne, om man saa tør sige, Forchhammers mest
benyttede Kæphest. Dertil kom det for F.’s livlige Fantasi meget farlige Naboskab
mellem shævede Havstokke« og »hævede Havstokke med sorte Striber og
Flintflækker«. Steenstrup havde en ganske vist endnu ikke fuldt gennemarbejdet, men dog
langt klarere Opfattelse af de virkelige Forhold. Da Steenstrup altid behandlede
Forchhammer med den største Opmærksomhed og Højagtelse, holdt han sig en Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
