Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Undersøgelserne af Køkkenmøddingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik ud paa at retlede Forchhammer og bringe ham selv til at se, fremgaar ogsaa klart
af den følgende Tids Begivenheder. Hvad Virksomhed, der var i 1849, kan ikke
oplyses, men d. 17. Maj 1850 var Steenstrup og Forchhammer ikke til Stede ved Vid.
Selskabs Møde, fordi disse to Medlemmer af Komiteen besøgte Forekomsten ved
»Bilidt (Frederiksund Færgested), og i Løbet af Sommeren blev Forholdene ved Havelse
Møllebakke paany undersøgt (Datoen kan her ikke opgives). Af særegne Grunde
fremkom Beretningen om de allerede ved Foraarsbesøget ved Bilidt væsentlig af
Steenstrup fastslaaede Forhold dog først ved Vid. Selskabs Møde den 10de Januar 1851.
I Steenstrups Manuskript hertil omtales Bilidt som det først undersøgte Sted først
(S. 4—6) og derefter Havelse (S. 7—15). Men i Korrekturen blev af Steenstrup gjort
en Rettelse, saa at Havelse som det mest interessante Sted blev omtalt først, omend
Bilidt var Stedet, hvor Opdagelsen blev gjort (Stp. Ark.). For at give Forchhammer
Lejlighed til saa at sige at rehabilitere sig, inden den endelige Opgørelse kom, blev
det ordnet saaledes, at Forchhammer i Vid. Selskabs Møde den 29de Nov. 1850 gav
»en kort Beretning om Robert Chambers: »Ancient sea margins« og Sammenligning
med vore Forhold«, og til Mødet d. 13de Dec. havde Steenstrup anmeldt »en
Beretning om Udbyttet af nogle ved Issefjordens Kyster (og i Jylland) sidste Sommer
anstillede geologiske Undersøgelser angaaende Landets ældste Natur og Cultur-Forhold«.
Denne Beretning blev dog udsat til Mødet d. 10de Jan. 1851. Forchhammers
Meddelelse gaar i det væsentlige ud paa »at sammenligne de Forhold som Chambers har
iagttaget med dem, som i en Række af Aar have været Genstand for hans egne
Undersøgelser, og ofte været omtalte i Selskabets Møder. . . . Hos os har man allerede
i længere Tid iagttaget mange Phænomener i Forbindelse med de hævede Havstokke,
som antyde, at Landet under disse tidligere Niveauforhold var beboet af Mennesker;
Chambers efterviser det samme med Hensyn til de britiske Øer«[1]. Nu havde F.
imidlertid lært at gøre Forskel, og vi ser ham derfor ogsaa faa Aar efter i den
Hovedoversigt, som han gav over sine Undersøgelser over Hævnings- og Sænkningsforholdene
i Danmark, fremstille Sagen klart og rigtigt. Saaledes anfører han[2]: »Skaller i vore
Ler- or Sandlag kunne muligeo hidrøre fra ældre Perioder, men naar de ere de samme
Arter, som de, der endnu leve i vort Hav, maa de henhøre til vor Tid. De kunne
endvidere hidrøre, som saamange Dynger af Skaller ved vore Kyster og Fjorde
fra de ældste Beboere her i landet[3], men naar de ere lukkede og spredte i Lagene,
kunne de ikke være samlede al Mennesker og benyttede som Fødemidler; desuden
pleje slige Levninger fra de ældste Beboeres Maaltider at indeholde Knokler af større
Pattedyr og Fugle, glødede Stene og Aske. Hvor disse mangle, vil der altsaa være
stor Sandsynlighed for, at Mennesket ingen Deel har i Forekomsten af Havets Beboere
paa det Sted, hvor vi finde deres Levninger osv. osv.«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
