Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Undersøgelserne af Køkkenmøddingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Worsaaes Iagttagelser fra Mejlgaard fra Sept. 1850 bekræfter altsaa forsaavidt
Steenstrups Slutninger fra Maj og August (Bilidt og Havelse), men var ikke saa vidt
gaaende, eller rettere sagt, Worsaae havde vel set, at der i Østersbanken eller
Østersdyngen var Vidnesbyrd om Menneskers Færden i Nærheden af Dyngerne, men at
hele Dyngen var opdynget af Mennesker, kunde han endnu ikke gaa ind paa. Derfor
maatte Steenstrup tilbageholde sin Meddelelse (der var fastsat til den 13de Dec. 1850),
efter at han havde modtaget Worsaaes Brev og Uddraget af Dagbogen, hvoraf det
fremgik, at Komitéens Medlemmer endnu havde nogle Differencepunkter i Opfattelsen.
Først efter det fælles Besøg i Julen 1850 tiltraadte Worsaae som meddelt dog med
nogen Nølen Steenstrups Opfattelse »at alle disse Dynger af Østers og
Muslingeskaller — saa uhyre de end synes — skylde menneskelig Virksomhed deres
Tilblivelse«. Naar man derfor har villet tildele Worsaae Æren som den egentlige
Opdager af Køkkenmøddingernes sande Natur, er dette ganske i Strid med de
foreliggende historiske Kendsgerninger. Man kan snarere hævde, at trods den
Omstændighed, at Worsaae havde haft saa god Lejlighed til at undersøge Mejlgaarddyngen,
og skønt det maa siges, at han meget vel udnyttede denne Lejlighed til at fremskaffe
interessante Kendsgerninger, stod han endnu i Dec. 1850 paa det ovenfor beskrevne
uklare Standpunkt, hvorfra Steenstrup saa at sige tvang ham bort gennem
Undersøgelserne i Julen ved Havelse — Undersøgelser, som slet ikke blev anstillede paa denne
ubekvemme Aarstid for Steenstrups Skyld, da han allerede i Efteraaret havde affattet
sin Beretning, der skulde forelægges i December, men som udelukkende blev anstillede
for at faa Worsaaes Tvivl om Køkkenmøddingteoriens Berettigelse til at svinde[1].
At Samtiden ogsaa ganske ubestridt af de andre Medlemmer af Lejrekomitéen
betragtede Steenstrup som den egentlige Opdager af Køkkenmøddingerne, haves der
ogsaa mange Vidnesbyrd om. Det maa dog være tilstrækkeligt at fremdrage følgende
Korrespondance mellem Steenstrup og Sven Nilsson i Lund. Under 24de April
1851 tilskriver Steenstrup ham et Brev om forskellige Museumssager, derunder
omtales endvidere følgende:
»De veed maaske, at jeg har erholdt af Mammouthen en Kindtand af Overkjæben
og et stort stykke af Hoftebenet. Men disse Fund staar langt tilbage for dem, vi
have faaet fra de saakaldte hævede Østerslag eller Strande langs Isefjorden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
