- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / XII. Strandengen i Sydvest-Island /
6

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Glyceria maritima-Associationen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Agrostis optager de smaa Ujævnheder i Terrænet, medens Glyceriaen vokser derimellem,
hvad der bliver let forstaaeligt, naar der tages Hensyn til, at der ved Springtids
Højvande gaar Saltvand ind over Vegetationen. Mellem Agrostis alba forekom følgende
Arter spredtvoksende:
Potentilla anserina        Leontodon auctumnalis
Plantago maritima        Carex Lyngbyei


Oven for denne Glyceria-Agrostis-Vegetation fandtes en Carex-Lyngbyei-Association,
der sendte Udløbere ned mellem Gramineerne, hvor der var Sænkninger og Jordbunden
følgelig fugtigere. Indblandet mellem Carex Lyngbyei voksede:
Calamagrostis neglecta        Potentilla anserina
Parnassia palustris        Gentiana serrata
Leontodon auctumnalis        Festuca rubra
Alectorolophus        Heleocharis palustris (enkelte Steder).


I dette Carex Lyngbyei-Dække var der lerede Partier tætbevoksede med Glyceria
maritima.
Det ser ud til, at Carex Lyngbyei er paa Tilbagetog og Glyceriaen i
Fremgang som Følge af Kystens Nedbrydning (sl. hvad der er anført om Bugten ved Borg
her foroven).

En Vegetation som den her skildrede fra »Fitin« paa Borg er ret hyppig og udbredt
over forholdsvis store Arealer langs Borgarfjorden, f. Eks. paa Hamar og Einarsnes.

Af indblandede Arter i Glyceriabæltet kan ogsaa nævnes Armeria maritima, som
flere Steder forekommer ret rigeligt.

Glyceria-Associationen er for det meste ren, bestaaende af Glyceria maritima og
mange Steder ogsaa Plantago maritima. Men af og til træffer man dog en mere blandet
Vegetation, hvorpaa der allerede er anført Eksempel fra Borg. Ved Knararnes, hvor
Kysten var nedbrudt og Havet ved Højvande gik ind over en Myr bevokset med Carex
Lyngbyei,
var der en ejendommelig blandet Vegetation bestaaende af Atriplex patula,
Glyceria maritima
og lav Carex Lyngbyei.

Glyceriavegetationen eller Dele af den maa oversprøjtes af Havet ved Højvande,
i alt Fald ved Springtids Højvande, og undertiden finder man Alger som Pelvetia
canaliculata
og Fucus spiralis i Klipper, der ligger højere end Glyceriaengen, men de er da
smaa og forkrøblede.

Jeg har ingensteder i Island fundet Glyceriaengen saa udbredt som i denne Egn,
hvad der maa tilskrives Kystens Beskaffenhed. Paa Islands Sydkyst har jeg ved
Eyrarbakki set et smalt Glyceriabælte langs Kysten, og jeg formoder, at man ved nærmere
Undersøgelser vil finde vel udviklede Glycerieta i Syd-Island. I Egnen omkring
Hornafjord, hvor jeg rejste igennem 1901, saa jeg mindre Glycerieta, men jeg havde ikke den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/xii/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free