Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Et angrep af sommarfuglelarver paa et pilehegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lag, paa de angrebne Træer eller i Nærheden deraf paa Mure, Sten o. l. Larverne
kommer frem om Efteraaret, begynder at æde Pilebladene, overvintrer som smaa
indtil den følgende Maj, æder paany Blade og forpupper sig i Juni mellem løst
sammenspundne Blade.
 |
Fig. 1. Skitse af Pilehegnet og dets nærmeste Omgivelser. |
Pilehegnet (Fig. 1,1) findes langs en omtrent 200 M. lang Sti, der fra Landevejen
fra Tisvilde By til Tisvilde Fiskerleje fører mod Nord til Helene Grav. Det er
anlagt omtrent ved Aarhundredskiftet. Oprindelig var der plantet Pil langs begge
Stiens Sider, men
Planterne paa den vestlige Side
har ikke kunnet trives; der
er her, bortset fra en
Strækning nærmest ved
Landevejen, hvor et Hus og et
Havegærde giver Læ, kun
nogle faa, forkrøblede Buske
tilbage. Ogsaa den østlige
Række trivedes i flere Aar
kun slet, men kom
efterhaanden i ret god Vækst.
Hegnet er paa alle Sider
omgivet af flad Mark; i
Nærheden findes flere
Grupper af Pil (paa Skitsen mrkt.
2—7), en Gruppe
Poppelris (mrkt. 8) og en Gruppe
større Popler (mrkt. 9).
I Aarene 1903—1905 udfoldede der sig et usædvanlig rigt og forskelligartet
Insektliv paa Hegnet, hvor der levede Larver af mange Sommerfuglearter, foruden
ovennævnte Stilpnotia salicis L, bl. a. Malacosoma neustria L., Cerura vinula L.,
Notodonta ziczac L., Phalera bucephala L., Smerinthus ocellata L. og S. populi L., samt
forskellige Maalere og Viklere. Dog var Individantallet endnu ikke saa betydeligt,
at der var indtraadt nogen Konkurrence mellem de enkelte Arter; Hegnet afgav
tilstrækkelig Føde til dem alle.
For nogle af Arternes Vedkommende var det kendeligt, hvor de først ankomne
Eksemplarer havde slaaet sig ned; Cerura-Larverne optraadte saaledes kun paa en
Strækning af et Par Meter i den nordlige Ende af Hegnet[1].
[1] I 1905 angrebes Cerura-Bestanden af en Snyltehveps, der ryddede stærkt op blandt
Larverne, af hvilke 40 pCt. blev angrebne, jfr. J. C. Nielsen: Om Paniscus cephalotes Holmgr., en paa
Gaffelhalen snyltende Hveps (Entomologiske Meddelelser, 2. R., 3. Bd., 1906, p. 5).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:40 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/xv/0006.html