Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / XVIII. Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia fra Danmarks Kridttidsaflejringer / 18 (1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. De enkelte Arter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellemstore Grene har hyppigt dannet netformet sammenvoxede Forgreninger, og
først i de yngste Dele af Kolonien har der været nogen Bevægelighed, idet
Hornleddene her har kunnet give noget efter.

Selvfølgeligt har en saa uregelmæssig Form talrige Afvigelser fra Normen.
Saaledes kan Kolonien være krybende eller klatrende opad andre Koraller og mister saa
naturligvis ganske sin Leddeling. Fra disse uleddede Stykker kan der godt ske
Forgrening, idet Kalklagene skyde sig frem fra Overfladen til virkelige Grene (Tab. IV. Fig.
23, 24) uden Hornleds Mellemkomst, ligesom man ogsaa undertiden kan se et
almindeligt Kalkled afgive tynde Kalkgrene uden mellemliggende Hornled.

Denne Mangel paa Hornled gør, at man i mange Tilfælde finder store Stykker med
selv ret tynde Grene uden Spor af Leddeling, saa man troer at have en virkelig
Corallium for sig, men man vil altid ved nøjere Eftersyn kunne finde et eller andet Sted en
concentrisk stribet Flade for et Hornled.

Forekomst. Danien. Ældre Danien. Erslev paa Mors. Stevns. Kagstrup.

Yngre Danien. Saltholm. Faxe. Rejstrup. Aggersborggaaard.

11. Moltkia Lyelli, n. sp.

Tab. IV. Fig. 31-45.

Som allerede omtalt tidligere, findes en Del Rester af en Moltkia, som afviger fra
M. Isis paa forskellige Punkter, og som har givet Lyell Anledning til at notere, at de
yngre Grene er hule.

De allermindste (yngste) Grenstykker afvige næppe synderligt fra de tilsvarende
hos Moltkia Isis, udover at de ere hule, men allerede det næste Trin, de lidt større,
Enkeltindivider bærende Stykker, viser de for Arten ejendommelige Forhold.

De enkelte Grenstykker er nærmest valseformede og paa alle Sider tæt besatte med
Indtryk af de enkelte Individers basale Dele, saaledes at disse Indtryk staa overordentlig
tæt og undertiden smelte sammen, idet der mangler kalkagtig Skillevæg mellem de enkelte
Indtryk (Tb. IV. Fig. 40, 42).

Mellemrummene mellem de enkelte Indtryk er enten som hos Moltkia Isis tæt besatte
med stærkt kornede, fingeraftryklignende Linier (var. scanica), eller de kan være glatte
uden synlige eller med kun svagt synlige Kornrækker. Randene af Indtrykkene, der
hos Moltkia Isis var besatte med en Række større Korn, er her enten ordnede nogenlunde
paa samme Maade (var. scanica) med store Korn eller næsten glatte uden Korn (var.
faxensis).

Den typiske Forgreningsmaade hos denne Art er vidt forskellig fra M. Isis’s, idet
der sker Gaffeldeling allerede paa Kalkleddene, saaledes at omtrent hvert Kalkled har
en concentrisk stribet Flade proximalt og 2 concentrisk stribede Flader distalt (Tab. IV.
Fig. 34, 35, 45, 46). Foruden denne typiske Forgreningsmaade er der ogsaa en anden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>