Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. Indledning
- II. Den fossile Fauna i de fra Ringkøbing Fjord afsatte Lag
- A. Faunaen i Klæglag over Fjordens Vandspejl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
| Ved Nordenden af Hans Lønnes Pold | 0.1 | Meter | (0.4 | Fod) |
| Ved Gammel Bjerregaard | 0.08 | – | (0.25 | – | ) |
| Ved Nymandsbjerg | 0.0 | – | (0.0 | – | ) |
I den Periode, hvorfra disse Maalinger stammer (70erne i det 19de
Aarhundrede), mærkedes Flod og Ebbe saaledes kun i Nymindestrømmen, ikke i
selve Fjorden, men i ældre Tid, f. Eks. i det 17de og 18de Aarhundrede, da Udløbet var
bredere og laa langt nordligere mærkedes Ebbe og Flod ogsaa meget tydeligt i selve
Fjorden.
Ogsaa Vandets Saltholdighed var i højeste Grad afhængig af Udløbsforholdene,
hvad der nærmere skal omtales i et senere Kapitel.
Ringkøbing Fjord modtager et betydeligt Tilløb af Ferskvand. I Stadil
Fjord udmunder Hover Aa, Tim Aa og Gammelaa, samt Afløbene fra Nørre Sø, Hug
Sø, Staby Sø og Vester Stadil Fjord. Fra Stadil Fjord føres Vandet ned til Ringkøbing
Fjord gennem Vond-Aaen. Paa den østlige Side optager Fjorden Venneraa, Skernaa
og Hemmetaa. Paa den sydlige Side optager den Aner-Aaen gennem to forskellige
Strømme: Falen Aa eller Falen Strøm og Gjødel-Kanalen.
Skern-Aaen er langt det vigtigste Tilløb til Fjorden. Den er 93 km lang og
afvander et Areal paa 2400 km2. Ifølge Rambusch anslaas dens Vandføring til
600—1000 Kubikfod (ca. 20—30 m3) i Sekundet.
*
II. Den fossile Fauna i de fra Ringkøbing Fjord afsatte Lag.
A. Faunaen i Klæglag over Fjordens Vandspejl.
Som det fremgaar af Hartz’s Undersøgelser i og ved Ringkøbing Fjord[1], findes
der ved den østlige og nordlige Del af Fjorden udstrakte Klæglag, der er afsatte i
Saltvand og Brakvand, og som naar op til ca. 1.5 Meter over Havets og 1.25 Meter
over Fjordens Niveau. Disse Klæglag kan have en Mægtighed af indtil 1.3 Meter, og
Lag af Strandsand med Saltvandssnegle og Saltvandsmuslinger er ofte indlejrede i dem.
Under Klæglagene forekommer der Tørvelag, i hvilke der paa adskillige Steder
er fundet Egestammer. Hartz anfører, at Tørvelagene kan have en Mægtighed af
indtil 2.3 Meter og gaar ned indtil 2.3 Meter under Havets Overflade.
Hartz anser det for sandsynligt, at disse Tørvelags Dannelse i og ved
Ringkøbing Fjord falder sammen med den almindelige Landhævning før Stenaldersænkningens
Tid (den baltiske Indsøtid), og heri har han rimeligvis Ret. De paagældende Klæglag
skulde da være dannede enten under Stenalder-Sænkningen eller i en senere Tid.
[1] N. Hartz: „Træk af Fjordens geologiske Udvikling“ i Rambusch: Studier over Ringkøbing
Fjord 1900.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:30:04 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/xxii/0009.html
