Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Den fossile Fauna i de fra Ringkøbing Fjord afsatte Lag
- E. Faunaen i Strandvoldene ved Nordenden af Tipperhalvøe
- III. Om Forandringer i Udløbsforholdene og i Fjordens Fauna fra Midten af det 17de til Midten af det 19de Aarhundrede
- A. Gabets Vandring mod Syd fra ca. 1650 til 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E. Faunaen i Strandvoldene ved Nordenden af Tipperhalvøen.
I Rambusch’s Bog om Ringkøbing Fjord omtales det (af Hartz paa S. 46), at
Dr. K. I. V. Steenstrup i de lave Strandvolde paa Nordenden af Tipperne fandt
Skaller af Cardium echinatum og Cyprina islandica. Dette lille Fauna-Brudstykke
peger hen paa en ganske betydelig Saltholdighed og minder iøvrigt langt mere om
Nordsøens Kystbælte-Fauna end om en Lavvands-Fjordfauna. Den Mulighed er
vistnok ogsaa til Stede, at disse Arter kunde være indskyllede fra Havet paa et
Tidspunkt, da Holmslands Klit ikke strakte sig saa langt mod Syd som til
Tipperhalvøen, eller da Nymindegab netop var beliggende udfor Nordenden af Tipperne.
Under et Besøg ved disse Strandvolde i Maj 1913 fandt Forf. trods ret betydelige
Udgravninger kun ganske enkelte Brudstykker af Cardium edule i dem. Et Billede
af disse Strandvolde er anført paa Side 20 (Fig. 7).
*
III. Om Forandringer i Udløbsforholdene og i Fjordens Fauna
fra Midten af det 17de til Midten af det 19de Aarhundrede.
A. Gabets Vandring mod Syd fra ca. 1650 til 1845.
Som det fremgaar af en Række historiske Efterretninger og ældre Kort, var
Forbindelsesvejen mellem Fjorden og Havet i det 17de og 18de Aarhundrede langt
kortere end i det 19de Aarhundrede, idet Nymindegab stadig viste en Tilbøjelighed
til at vandre mod Syd og efterhaanden kom langt Syd for Nordenden af
Tipperhalvøen. Gabets Vandring imod Syd i Løbet af ca. 200 Aar fra Midten af det 17de
Aarhundrede til Aaret 1845, da det naaede sin sydligste Beliggenhed, er skitseret
paa Fig. 8. Det er af denne Skitse let forstaaeligt, at Vesterhavets salte Vand har
faaet en mere og mere vanskelig Adgang til Fjorden, og at Fjordvandet maa være
bleven mindre og mindre saltholdigt.
Ved Aaret 1650 laa Nymindegab Nord for Tipperhalvøen, omtrent ved Gl.
Vinterleiebanke. Ved Aaret 1700 laa det i Følge Rambusch (1900 p. 156—157) ved
Klithaen, eller omtrent ved Bjerregaard By; ca. 1750 laa det lige ud for Bjaalund,
omtrent ved Gl. Bjerregaard ; ca. 1800 laa det lige ud for Sønder Gødel, og 1845 naaede
det saa langt mod Syd som udfor Hovstrup i Lønne Sogn.
Som Rambusch fremhæver, foregik Gabets Vandring ikke som en jævnt og rolig
fremadskridende Forskydning mod Syd. Vandringen paavirkedes i særlig Grad af
Storm og skete saa at sige i Spring. Stundom kunde Gabet helt tillukkes for en
Dag eller et Par Dage, og det kunde da hænde, at Fjordvandet brød sig Vej nord
for det sidst tilstedeværende Udløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:30:04 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/japetus100/xxii/0021.html
