Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Om Forandringer i Udløbsforholdene og i Fjordens Fauna fra Midten af det 17de til Midten af det 19de Aarhundrede - B. Om Forandringer i Fjordens Fauna fra ca. 1650 til Aaret 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2G
Mindeskrift for J. Steenstrup. XXII.
Nørre Rødklit, Sønder Rødklit og Tambjerge (Holmsland, Gammel Sogn og By).
Fiskeriet angaaende saa bruger en Del af disse Beboere undertiden nogen Fiskeri med Kroge
paa Havet, naar godt Vejrlig er. Deres Baade bestaar af 4 Aarer og ingen Sejl. Bjerger samme Baade
med stor Besværlighed af Havfaldet, hver Gang de og udgaar.
Fuglbjerg. Stadil Sogn.
........ beretter at have ingen General fiskeri i det store Hav uden undertiden kan de med
Kroge fange nogle faa Torsk og Hvilling.
Det fremgaar af de her gengivne Oplysninger, at Beboerne omkring Ringkøbing
og Stadil Fjorde ikke har udnyttet Fiskebestanden i disse Fjorde eller i Vesterhavet
i nogen høj Grad i Slutningen af det 17de Aarhundrede1). Dog maa det her
bemærkes, at Beboerne utvivlsomt ved deres Beretninger (til Landmaaleren) over
Fiskeriet har reduceret dette en hel Del, da de kunde risikere, det blev skyldsat.
Af de citerede Beretninger faar man Indtryk af, at Fiskeriet i Stadil Fjord har
været af vel saa stor Betydning som Fiskeriet i Ringkøbing Fjord, naar man ser bort fra
Laxe- og Ørred-Fiskerierne i Skernaa-Deltaet2). Overraskende ved disse Beretninger om
Fiskeriet i Stadil Fjord er Meddelelsen om Sildefangsten og Skrubbefangsten. Disse
Fiske, navnlig Skrubben, har dengang hørt til de i økonomisk
Henseende vigtigste Arter i Stadil Fjord, men dette Forhold var ganske forrykket
allerede førend Midten af det 19de Aarhundrede. I »Brakvandsperioden« fra 1845 til
1910 viste der sig kun sjældent Sild i Stadil Fjord, og omend der til Stadighed
fandtes Skrubber, var disse dog saa smaa og faatallige, at de ingen betydningsfuld
Rolle spillede ved Fiskeriet. De vigtige Fiskearter i Stadil Fjord i
Brakvands-perioden var Aal, Hælt, Ørred, Aborre og Gedde.
En Bekræftelse af, at Silden i tidligere Tid har spillet en Rolle ved Fiskeriet i
Stadil Fjord, findes i en Tradition, der gengives af Krøyer i hans Beskrivelse af
Fiskerierne ved Nymindegab fra 1843.
J) De fleste har aabenbart drevet Fiskeriet rent lejlighedsvis. Har der overhovedet været
nogen, der har haft Fiskeriet til Hovednæringsvej, kan det næppe have været flere end Besætningen
til de 4 Havbaade paa Holmsland Klit og de to i Lønne Sogn. Da det udtrykkelig bemærkes, at
Havfiskeriet kun dreves, naar Vejret var godt, er det sandsynligt, at selv disse Folk ikke har haft
Fiskeriet som eneste Erhverv. (Jævnfør Joh. Steenstrup : Nogle Træk af
Fiskerbefolkningens Historie. Historisk Tidsskrift VII. R. 6. Bd. Kjøbenhavn 1905—1906). I det 18de
Aarhundrede og Begyndelsen af det 19de Aarhundrede udvikledes Havfiskeriet fra Holmslands Klit og
Nymindegab stærkt. Hald angiver (1833), at der paa Holmsland Klit fandtes 15 Havbaade med
118 Mands Besætning, og at der desuden fra Nymindegab dreves Havfiskeri med nogle og tyve store
Havbaade. I sidste Halvdel af det 19de Aarhundrede, da Besejlingsforholdene ved Nymindegab
blev vanskelige, og da Kutterfiskeriet begyndte at opblomstre fra Esbjerg, gik Fiskeriet fra
Nymindegab atter tilbage.
•) I Skernaa-Deltaet har der rimeligvis fra meget gammel Tid været drevet et indbringende
Laxe- og Ørred-Fiskeri. I et Gavebrev fra ca. 1107 skænkede Kong Niels St. Knuds Kirke i Odense
den sjette Del af Fiskeriet af hans Fædrenearv i Løneburg. Mourier, der meddeler dette (efter Dipl.
Arn. Magn. I p. 243), antager, at »Løneburg« er Lønborg ved Skernaaens Udløb i Ringkøbing Fjord.
(Forsøg til en Oversigt over de Fiskeriet i Danmark vedrørende ældre og nyere Lovregler. Tidsskrift
for Fiskeri, 2den Aarg. Kjøbenhavn 1868 p. 150).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
