Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Om Forandringer i Udløbsforholdene og i Fjordens Fauna fra Midten af det 17de til Midten af det 19de Aarhundrede - B. Om Forandringer i Fjordens Fauna fra ca. 1650 til Aaret 1845
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Johansen: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 31
J. C. Hald skriver følgende om Sandormen i Ringkøbing Fjord i 1834 (Side 254):
»Til Mading brugtes tilforn meest et Slags smaa Orme, som i Ebbetiden opgravedes
ved Fjordbredderne; men efter de haarde Vintre 1812 og 1813 ere disse Orme blevne
meget sjeldne og kunne ej faaes i nogen Mængde . . . .«
Henrik Krøyer skriver 1843 i sine Optegnelser om Fiskeriet ved Nymindegab:
»Hver Fisker lejer for Fiskeritiden en Æsepige. . . . Disse Piger benævnes ogsaa
ofte Gravere, hvilket hidrører fra den Tid, da Orme gravedes til Madding«.
Evald Tang Kristensen anfører følgende Udtalelse om Sandormen fra Lærer
Sand fra 1840: »For 80 Aar siden opgrov man Orm i Ringkjøbing Fjord til
Fiskekrog Madding, men disse uddøde i en Stræng Vinter, og Sildefiskeriet maa nu erstatte
dette Savn«. Selv skriver Evald Tang Kristensen følgende om denne Sag (i 1891):
»Nu bruges helst Marsvinstarme til Es. De faaes fra Marsvinsfiskeriet ved
Middelfart, men er temmelig dyre. Man bruger ogsaa Brislinger fra Norge, saa Sild nu
er næsten betydningsløs som Madding. Man beklager meget, at man ikke længere
har Orm, da det var en udmærket Madding, især til visse Fisk.
Store Piger og Drenge sejlede forhen i Pramme over til Sandene for at grave
Orm op. De kaldtes Gravere. A skal hen og have mig en Graver fæstet, hed det.
Den Gang var Sandene ikke groede til, og da var der Sejlads op ad Gabet. Men
da der i Ebbetiden efterhaanden lagde sig en Slik paa Sandet, og der saa blev et
Lag Klæg, groede det til, for hvor der afvegslende er tørt og vaadt, kommer der
snarere Grøde i det, og det salte Vand, der saadan jævnlig kommer over det, gjør
Græsset kraftigere. Saa døde efterhaanden Ormene ud. Da disse forsvandt, begyndte
Fiskerne med Ruser i Fjorden og nu senere med Drejevaad nede ved Havet. Men
Sildene har man faaet jaget hen«.
Hverken ved Wesenberg-Lunds Undersøgelser i 1895 eller ved Th. Mortensens
Undersøgelser i 1898 fandtes Sandormen i Fjorden, og jeg har ved mine Undersøgelser
i 1910 og 1911 heller ikke set noget Spor af den i Fjorden. Først i 1912 viste den
sig atter i Fjorden.
Det maa da efter de foreliggende Beretninger og Undersøgelser betragtes som
overvejende sandsynligt, at Sandormen er uddød i Ringkøbing Fjord i første Halvdel
af det 19de Aarhundrede. Den er da uddød i en Periode, hvor Vandets Saltholdighed
i Fjorden paa Grund af Nymindestrøminens stadige Forlængelse er bleven ringere og
ringere. Dette er den sandsynlige Aarsag til dens Uddøen. »Strenge Vintre« og
»rigelig Slikdannelse« taaler den meget vel paa andre Steder i vore Farvande, f. Eks.
paa Vaderne ved Graadyb.
At den er uddød i Fjorden senere end Østersen, er ganske naturligt, da den kan
nøjes med en langt ringere Saltholdighed. Den trænger i Østersøen ind til Rugen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
