Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Udløbsforholdene, Fjordvandets Saltholdighed og Faunaens Karakter i Perioden fra 1845 til 1910 - C. Fjordens Fauna i Brakvandsperioden fra ca. 1845 til 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Mindeskrift for J. Steenstrup. XXII.
Haand i Haand med Forandringerne i Fjord vandets Saltholdighed. Ved disse
Undersøgelser indvandtes der ogsaa Kendskab til Faunaen i Fjorden før Hvide
Sande Kanalens Aabning (d. 3. Marts 1910), idet nogle af de stillesiddende og
langsomt vandrende Dyr havde en saadan Størrelse, at det kunde skønnes, at de
havde været til Stede i Fjorden før Kanalens Aabning.
Af Redskaber anvendtes ved denne Lejlighed:
Finmasket Skovltravl, Yngeltravl af Stramin, Bundskraber,
Rejehov og Planktonpose; tillige iagttoges, hvad der fangedes i de almindelige
Fiskeredskaber i Fjorden.
For disse Undersøgelser skal der nærmere gøres Rede i et senere Kapitel ligesom
for tilsvarende Undersøgelser i Aarene 1911—1913. Kun Fangsten af de
Bund-In-vertebrater, der kan skønnes at være Levninger fra Brakvandsperiodens Tid, skal
nærmere omtales her.
2. Faunaens almindelige Karakter i Fjorden i Brakvandsperioden.
Faunaen i Ringkøbing Fjord var i Brakvandsperioden meget fattig paa
stillesiddende og krybende Bunddyr og paa fastsiddende Dyrearter, noget
mindre fattig paa svømmende Bunddyr og forholdsvis rig paa hurtigt
svømmende Dyr og paa Planktonformer. Forklaringen hertil maa søges i flere
forskellige Forhold, men dog fortrinsvis i de stærke Vekslinger i
Fjordvandets Saltholdighed. For de hurtigt svømmende Dyr var disse Vekslinger
ikke saa ødelæggende som for de fastsiddende Dyr og Bunddyr med langsomme
Bevægelser. Hine kunde ved Vandringer for en Del unddrage sig disse Vekslinger, hvad
disse ikke formaaede. Og selv om der af Planktonorganismerne gik en Mængde
til Grunde ved Vekslingerne i Vandets Saltholdighed, kom der jævnlig en frisk
Forsyning til Fjorden, dels fra de tilstødende Aaer, dels fra Havet.
I nogen Grad kan Fjordens Fattigdom paa visse Dyregrupper ogsaa føres tilbage
til dens ringe Dybde. I en lavvandet Fjord er Livsbetingelserne mindre
forskelligartede end i en dyb Fjord, og Faunaen bliver i Overensstemmelse dermed fattigere
paa Arter.
At en Mængde Dyr i Fjorden dræbtes dels ved det udstrømmende Ferskvand
dels ved det indstrømmende Saltvand, kan ikke betvivles. Dr. Th. Mortensen (1900)
nævner Eksempler, der peger hen paa, at det ferske Vand har virket dræbende paa
Saltvandsdyr. Han fandt i 1908 i Nymindestrømmen efter indgaaende Strøm talrige
Snegle- og Muslingelarver i Planktonet, men af to Muslinge-Arter, han dengang iagttog
i Nymindestrømmen: Mytilus edulis og Mya arenaria, fandtes voksne Individer slet
ikke. Han sluttede deraf, at Individerne dræbtes af det ferske Vand fra Fjorden,
inden de naaede Kønsmodenheden. Fremdeles fandt Dr. Mortensen efter stærk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
