Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Udløbsforholdene, Fjordvandets Saltholdighed og Faunaens Karakter i Perioden fra 1845 til 1910 - C. Fjordens Fauna i Brakvandsperioden fra ca. 1845 til 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Mindeskrift for J. Steenstrup. XXII.
Smelt. Af Saltvands- eller Brakvandsdyr forekom kun Skrubben, Mysis vulgaris
og til Tider Silden og maaske Carcinus mænas og Gammarus locusta.
Modsætningen mellem de lave Fjordgrundes og Fjorddybets Fauna karakteriseres
ved en Mængde forskellige Træk. De forannævnte Ferskvandsmollusker og
Vandinsekter holdt sig udelukkende til Grundene, undtagen de røde Chironomidæ-Larver,
der var meget almindelige i Fjorddybet. Paa Grundene omkring Tipperhalvøen var
Corophium grossipes, Nereis diversicolor og Paludestrina stagnalis var. ventrosa de
vigtigste Karakterdyr. De to førstnævnte af disse Arter gik kun i ringe Grad ud paa
Dybet og sidstnævnte Art holdt sig udelukkende til Grundene. — Aalen og
Skrubben var meget almindelige i Fjorddybet, men ellers var Faunaen meget fattig dér.
Mortensen nævner kun fra Fjorddybet: Chironomys-Ld.rver, Crangon vulgaris,
Corophium grossipes, nogle Orme: Spio sp., Clilellio arenarius, Uncinais littoralis,
Nais elinguis og den smukke Brakvandspolyp Cordylophora lacustris.
I Nymindestrømmens Dyb levede en Saltvandsmusling, der næppe trængte op i
den egentlige Fjord: Scrobicularia piperata.
Paa Liden eller Fjordskraaningerne dannede Faunaen en Overgang mellem
Grundenes og Dybets Fauna. Paa Ruppia og Potamogeton Arter dannede
Cordylophora lacustris tætte Overtræk og var meget almindelig. Mange Fiskearter bevægede
sig op og ned ad disse Skraaninger, og Hovedfangsten af Sild, Aal, Skrubbe og
Hælt foregik dér, i hvert Fald efter at Bundgarn var indført i Fjorden (omkring
Aaret 1900).
Af fastsiddende Dyrearter forekom kun i Fjorden Mosdyret Membranipora
monostachys var. fossaria og Polypen Cordylophora lacustris. Balaner synes ikke at
have levet i Fjorden. Dr. Wesenberg-Lund omtaler ingen fra 1895, Dr. Mortensen
fandt ingen i 1898, og Forf. fandt endnu ingen i 1910.
Fjordens Plankton i Brakvandsperioden er kun kendt fra Dr. Mortensens
Undersøgelser i 1898. Han skriver herom følgende (1900 p. 52—54):
» . . . . Fjordens Plankton er et temmelig rent Ferskvandsplankton — d.v. s. i selve
Fjorden; i Nymindestrømmen bliver det hyppigt blandet med Saltvandsformer, der
føres ind med Vandet fra Vesterhavet. Planktonet bestaar af en Del Kopepoder
(ikke nærmere bestemte), til Tider en temmelig stor Mængde af en lille Dafnie,
Bos-mina maritima P. E. Muller. Men den langt overvejende Del af Planktonet dannes
af forskellige Hjuldyr-Arter: Asplanchna priodonta, Brachionus pala, Triarihra
longi-seta, Anuræa aculeata og A. tecta. Endvidere forekommer et lille Infusionsdyr med
bægerformet Skal, Codonella lacustris, til Tider i stor Mængde. Sammen med disse
Dyr findes ogsaa nogle smaa Planter: enkelte Diatoméer, en smuk lille, stjerneformet
Grønalge, Pediastrum Boryanum, og en anden lille Grønalge, der har Form af smaa,
uregelmæssige Klumper, en Botryococcus-Art. Ogsaa enkelte andre Organismer træffes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
