Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Udløbsforholdene, Fjordvandets Saltholdighed og Faunaens Karakter i Perioden fra 1845 til 1910 - C. Fjordens Fauna i Brakvandsperioden fra ca. 1845 til 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Mindeskrift for J. Steenstrup. XXII.
Sælerne højt op i den egentlige Fjord. Et enkelt Eksempel herpaa omtales af
Tar-bensen, der meddeler, at omkring Aaret 1870 blev der taget et Individ i en Ruse
i Fjorden udfor Klegod.
Sælerne er ikke i Nutiden særlig almindelige ved Jyllands Vestkyst, og der
dræbes kun faa af dem. Ogsaa i ældre Tid synes der kun at være fanget faa af
dem. Hald skriver i 1833 om Sælfangsten ved Jyllands Vestkyst følgende (p. 258):
»Sælhunde fanges meget sjældent, og kun naar de kommer paa Land og tilfældigvis
findes sovende; man slaar dem da paa Snuden med det første det bedste, der haves
ved Haanden«.
Fiske.
Fiskefaunaen i Ringkøbing Fjord i Brakvandsperioden var fattig paa Arter, der
ynglede i Fjorden og tilbragte hele Livet der, men ret rig paa Arter, der tilbragte
en kortere eller længere Tid i Fjorden.
Individantallet af Fisk var for adskillige Arters Vedkommende meget betydeligt,
og Udbyttet af Fiskeriet i Fjorden var anseligt. Det er da klart nok, at der
ogsaa har været en Mængde hvirvelløse Dyr til Næring for Fisken, men det var kun
Individantallet af de hvirvelløse Dyr, der var stort. Artsantallet var forholdsvis ringe.
De almindeligste Fiskearter i Fjorden i Brakvandsperioden var Aalen,
Smelten, Hælten, Graaskallen (Leuciscus rutilis), Skrubben, Silden, Gedden,
Aborren, Horken, trepigget Hundestejl, tipigget Hundestejl, den
hvide Kutling (Gobius minutus var. microps), Aalekvabben og Flodlampret
(Petromyzon fluviatilis). Med Undtagelse af Graaskallen, Gedden, Aborren
og Horken kunde disse Arter træffes i alle Dele af Fjorden, baade i ferskere og
saltere Vand. De fire sidstnævnte Arter kunde derimod kun leve i Vand af ret
ringe Saltholdighed.
Af de ovenfor anførte Arter ynglede de to Hundestejle Arter, den hvide
Kutling, Silden og Aalekvabben i Fjorden. De fire førstnævnte af disse Arter
har dcmersale Æg, og Aalekvabben føder Unger. Fuldmodne gydefærdige Sild er
ofte iagttaget i Fjorden, og ifølge de foreliggende Oplysninger om Yngelens Optræden
i Fjorden er det sandsynligt, at den har gydet der, hvad ogsaa Krøyer antog.
Skrubben har rimeligvis ikke gydet i Fjorden i Brakvandsperioden. Krøyer
antog det, men dens Æg og spæde pelagiske Yngel synes kun rent undtagelsesvis at
forekomme i Fjordvandet selv i Nutiden efter Hvide Sande Kanalens Aabning. Om
Smelten og Aborren har ynglet i Fjorden eller kun i de tilstødende ferske Vande,
er ubekendt. De øvrige af de ovenfor omtalte Arter yngler i Ferskvand, og de har
rimeligvis alle søgt op i de til Fjorden stødende Aaer for at gyde. Det samme gælder
følgende andre Arter, der i større eller mindre Antal kunde træffes i Fjorden :
Snæbelen: Coregonus lavaretus var. oxyrhynchus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
