Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B. Vandets Saltholdighed i Ringkøbing Fjord efter Hvide Sande Kanalens Aabning d. 3dje Marts 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
iagttoges paa Engene ved Gjødelkanalen en Saltholdighed mellem 15 og 30%0. Hvide
Sande Kanalens Bredde var nu ca. 160 Meter.
Fig. 14 og Fig. 15, der angiver Saltholdighedsbestemmelser fra Juli og August
1911, viser atter en stærk Stigning af Fjordvandets Saltholdighed. Overfladevandet
har nu i største Delen af Fjorden naaet en Saltholdighed af 26—30 Promille, og
selv ved de nordøstlige Bredder er Saltholdigheden naaet op til 23—26 Promille. I
Stadil Fjord iagttoges i August ved Bredden udfor Sdgaarde en Saltholdighed af
14.42 °/00, og i Vond-Aaen ved Broen ved Bingkøbing en Saltholdighed af 24%,,.
Skønt Hvide Sande Kanalens Bredde stadig var voksende, viser Fig. 17—18, der
illustrerer Saltholdighedsmaahnger fra Efteraaret 1911 til Foraaret 1912, en ringere
Saltholdighed i den sydlige Del af Fjorden og Nymindestrømmen end Fig. 14—16.
Dette skyldes dels, at Nymindegab nu var lukket (siden 12. November 1911), og
dels, at der i Vintertiden strømmer langt mere Ferskvand ud i Fjorden fra Skernaa
og Aner Aa end i Sommermaanederne. Fig. 19 illustrerer en Bække
Saltholdighedsmaahnger fra August 1912. Saltholdigheden er nu i Nordre og Søndre Dyb og
Skernaa-Dybet omtrent den samme som i August 1911: ca. 26—30 °/00, i
Middelværdi ca. 28 °/oo-
Fig. 20 og Fig. 21 viser sammenholdt med Fig. 19 lignende Forhold som Fig.
17—18 viste sammenholdt med Fig. 14—16: at Vandet i Nymindestrømmen og den
sydligste Del af Fjorden er mindre saltholdigt i Vintertiden end i Sommertiden.
Ejendommelig er den lave Saltholdighed ved Bredderne af den nordlige Del af
Fjorden den Ilte og 12te Januar 1913 (Fig. 21). Den skyldes aabenbart
vedholdende østlige Vinde i Forbindelse med Tilførsel af lidet saltholdigt Vand gennem
Vond-Aaen.
Til Trods for Fjordens ringe Dybde kunde der i Brakvandsperioden være en
overordentlig stor Forskel paa Saltholdigheden i Overfladevandet og i Bundvandet,
særlig i Nymindestrømmen (se Side 34). I de senere Aar, hvor Vandets
Saltholdighed i Overfladen er naaet op til 25 å 30 °/00 eller derover, har Forskellen i
Saltholdigheden i de øvre og de nedre Vandlag i Beglen ikke kunnet være videre
betydelig, og paa et Par Stationer, ude i Fjorden, hvor vi har maalt Saltholdigheden
baade af Overfladevandet og Bundvandet, har vi fundet de samme Værdier for
begge Vandlag (se Serie VIII, Side 82—83). I Bingkøbing Havn har vi derimod d. 17.
August 1912 iagttaget en Forskel af 8 Promille paa Overfladevandet og Bundvandet,
og det er sandsynligt, at saadanne store Differencer endnu kan fremkomme i største
Delen af Fjorden paa Tider, hvor der hersker langvarige østlige Vinde. At
Overfladevandet under saadanne Forhold endnu kan antage en ret ringe Saltholdighed,
fremgaar af de paa Fig. 21 og i Serie X (Side 84—85) anførte Observationer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
