Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Om Forandringer i Faunaen i Ringkøbing Fjord og Øst-Stadil Fjord siden Aabningen af Hvide Sande Kanalen d. 3. Marts 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Johansen. Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 119
c. Almindelig Oversigt over de vigtigste Forandringer i Fjordens Dyreliv fra Foraaret
1910 til Sommeren 1913. (Fiske og Bundinvertebrater).
Paa et hvilket som helst Sted, hvor man (i 1912—1913) betragter Dyrelivet i
Ringkobing Fjord, faar man straks Indtryk af den mægtige Forandring, Faunaen er
undergaaet siden Hvide Sande Kanalens Aabning. Ferskvandsdyr er uddøde eller
fortrængte, Saltvandsdyr er indvandrede i Massevis, og Resultatet er blevet, at
Dyrelivet i Fjorden taget som Helhed er blevet langt rigere end tidligere. Alle
egentlige Ferskvandsfisk er uddøde eller har trukket sig bort fra selve Fjorden,
medens en Række Saltvandsfisk som Rødspætte, Pighvarre, Slethvarre, Tunge, Torsk,
Hvilling, Stenbider, Tangspræl, Tangsnarre og flere Naalefisk er indvandrede. I Løbet
af de to—tre Aar er Fjorden bleven en udpræget Opvækstplads for unge
Rødspætter, der i 1912 findes i Fjorden i Millionvis.1) Før Hvide Sande Kanalens
Aabning fandtes Rødspætten kun som en meget sjælden Gæst i selve Fjorden.
Rreddens og Grundenes Fauna har undergaaet en gennemgribende
Forandring. Insektfaunaen, der navnlig havde sit Hjem rundt omkring ved
Fjordbredden, er nu bleven saa reduceret, at der ikke synes at være andre Former
tilbage end nogle Larver af Fluer og Myg. Vandkalve og Hydrophiler,
Phryganidæ-Larver og Vandtæger er forsvundne.
De Ferskvandssnegle, der levede ved Fjordbredden, er totalt forsvundne. I
deres Sted er den almindelige Strandsnegl kommen ind i Fjorden, og
Paludestrina-Formerne har fra de sydlige Dele af Fjorden og Nymindestrømmen bredt sig ud til
de nordlige og østlige Fjordbredder.
Vaderne, eller de lave, slikklædte Grunde omkring Tipperhalvøen, har delvis
faaet ny Befolkning. Paludestrina stagnalis var. ventrosa, Corophium grossipes og
Nereis diversicolor hører endnu til Kar akter dy rene, men flere større Dyreformer er
nu rykkede ind og fordrer Plads, saaledes bl. a. Blaamuslingen (se Fig. 26
S. 109), Sandormen (se Fig. 27 S. 113), den almindelige Sandmusling (se Fig.
28—29 S. 120) og den almindelige Hjertemusling (Cardium edule).
Corophium grossipes har rimeligvis været talrigere i Brakvandsperioden, end den
er i Øjeblikket. Det er saaledes et karakteristisk Træk, at ved de kvantitative
Undersøgelser omkring Tipperhalvøen i Maj 1913 fangedes der mange Gange flere Individer
pr. 0.1 m2 paa det Sted, hvor Vandet var ferskest (i Gjødelen) end paa nogen
af de andre Lokaliteter. (Se Side 110—112).
Faunaen paa Skraaningerne og i Dybet har undergaaet ligesaa store
Forandringer som Faunaen paa Grundene og ved Bredden.
’) A. C. Johansen: Contributions to the Biology of the Plaice. VI. København 1913.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
