Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D. Om Forandringer i Faunaen i Ringkøbing Fjord og Øst-Stadil Fjord siden Aabningen af Hvide Sande Kanalen d. 3. Marts 1910
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Johansen: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. 129
Ved Fiskeforsøgene ved den nordøstlige Fjordbred i September 1910 sporedes
Paavisningen af det salte Vand betydelig stærkere: Af Insekter fandtes langt færre;
af Fersvandsmollusker fandtes nu kun tomme Skaller, og nu viste der sig ved
Bredden to marine Krebsdyr, nemlig Carcinus mænas og Crangon vulgaris. Det er muligt,
at disse til Tider i Brakvandsperioden kan have vist sig i den nordlige Del af
Fjorden, men de har sikkert været sjeldne dér. Dr. Wesenberg-Lund omtaler (1895),
at han har set Krabber i den nordlige Del af Fjorden. Dr. Mortensen nævner
hverken Krabber eller Hesterejer fra den nordlige Del af Fjorden, og Fiskerne i
Ringkobing, som opdagede disse Dyr i denne Del af Fjorden i Efteraaret 1910,
ansaa dem for at være nylig indvandrede.
Af Arter nye for Faunaen fandtes i 1910 følgende i Nymindestrømmen:
Scrobicularia piperata. Palæmon fabricii.
Portunus holsatus. Asterias råbens.
Som tidligere anført maa førstnævnte Art dog ogsaa have levet i
Nymindestrømmen førend Hvide Sande Kanalens Aabning.
1911.
I Sommeren 1911 sporedes en Række nye Forandringer i Faunaen af
Bund-Invertebrater. Uhyre Masser af unge Saltvands-Muslinger, Annelider og
unge Søstjerner havde udbredt sig over Fjordbunden og fandtes
næsten overalt. Ferskvandssnegle, Vandkalve, Hydrophiler og Phryganéer var
forsvundne fra de nordøstlige Bredder af Fjorden, og unge Saltvandssnegle,
Salt-vandsmuslinger og Søstjerner havde udbredt sig her.
Af Saltvandsmuslingerne fandtes følgende Arter almindelig udbredte i Fjorden:
Mytilus edulis, Macoma baltica, Mactra subtruncata, Mactra stultorum, Cardium edule
og Mya arenaria, og de var alle meget individrige, særlig Mya arenaria og Mactra
subtruncata. I de centrale og vestlige Dele af Fjorden toges endvidere unge
Individer af Tapes pullastra, Solen ensis, Cultellus pellucidus, samt en lille frisk
Dobbeltskal af Petricola pholadijormis.
Af Saltvandssneglene havde Paludestrina stagnalis bredt sig helt op til den
nordøstlige Fjordbred, hvor unge Individer af Littorina littorea ogsaa fandtes. I de
centrale Dele af Fjorden toges et Par friske Skaller af Belå turricula, saa det er
sandsynligt, at ogsaa denne Art var indvandret til Fjorden.
Af Krebsdyrene var Carcinus mænas og Crangon vulgaris tagne stærkt til i
Hyppighed i Fjorden, og enkelte Eksemplarer af Pandalus montagiu, Palæmon fabricii
og Idothea viridis toges paa forskellige Steder i Fjorden.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>