Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
.JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.
Medens jeg stred under Byrden af disse Vanskeligheder, læste jeg
en Dag Fölgende i Jakobs Brev, 1 Kap. 5 V.: " Dersom nogen af Eder
fattes Visdom, han bede if Gud, som giver Alle gjerne og bebrejder
ikke, saa skal det gives ham." Aldrig gjorde noget Skriftsprog stærkere
Indtryk paa et Menneskes Hjerte, end dette dengang gjorde paa mit.
Det syntes at trænge ind med stor Kraft i ethvert af mit Hjertes Fölelser.
Jeg overvejede det atter og atter, vidende forvist, at dersom Nogen
trængte til Visdom fra Gud, saa var det mig; thi jeg vidste ikke, hvad
jeg skulde gjöre, og uden jeg kunde faa mere Visdom end jeg da havde,
vilde jeg aldrig faa det at vide; thi Religionslærerne i de
forskjellige Sekter forstode det samme Skriftsprog saa forskjelligt, at de
tilintetgjorde al Tillid i at besvare Spørgsmaalet ved at henvise til Bibelen.
Endelig kom jeg til det Resultat, at jeg enten maatte forblive i Mörke og
Forvirring, eller gjöre som Jakob anviste, nemlig bede til Gud med den
Forvisning, at dersom han gav Visdom til dem, der fattedes den, og vilde
gjerne give og ikke bebrejde, da kunde jeg sejre. Og saaledes begav jeg
mig overensstemmende med denne min Beslutning (at bede til Gud) til
Skoven, for at gjöre et Forsög. Det var en dejlig, klar Morgen tidlig
om Foraaret 1820. Det var den förste Gang i mit Liv, at jeg gjorde et
saadant Forsög, thi midt i al min Længsel havde jeg dog aldrig hidindtil
gjort Forsög paa at bede med Ord.
Efter jeg var kommen til det Sted, hvor jeg för havde besluttet at
gaa hen, og havde seet mig omkriug og fundet mig alene, knælede jeg
ned og begyndte at opsende, mit Hjertes Onsker til Gud. Neppe havde
jeg gjort dette, forend jeg blev overvældet af en Magt, der var mig
ganske ubekjendt og som havde en saadan forbausende Indflydelse over
mig, at den bandt min Tunge, saa jeg ikke kunde tale. Et tykt Mörke
omgav mig, og det forekom mig en kort Tid, som om jeg pludselig skulde
tilintetgjøres. Men jeg anvendte alle mine Kræfter, for at anraabe Gud
om at udfrie mig af denne Fjendes Magt, som havde overvældet mig, og
i det Öjeblik jeg var nær ved at synke i Fortvivlelse og overgive mig til
Tilintetgjørelse (ikke til en indbildt Tilintetgjörelse, men til et virkeligt
Væsens Magt fra den usete Verden, hvilket havde en saa forfærdelig
Kraft, som jeg aldrig för havde erfaret hos noget Væsen), netop i dette
forfærdelige Öjeblik saa jeg en Lysstötte lige over mit Hoved klarere
end Solen, hvilken dalede ned, indtil den faldt paa mig. Ikke saasnart
saa jeg den, forend jeg fölte mig befriet fra den Fjende, som holdt mig
bunden. Da Lyset hvilede paa mig, saa jeg to Personer, hvis Skjönhed
og Herlighed overgaar al Beskrivelse, staaende over mig i Luften. En
af dem talede til mig, kaldte mig ved Navn og sagde, idet han pegede paa
den Anden: " Denne er min elskelige Sön, hör ham."
Min Hensigt med at gaa og adspörge Herren var, at faa at vide,
hvilken af alle Sekterne var den rette, saa jeg kunde vide, til hvilken jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
