Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 .JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.
deise til den Almægtige om Tilgivelse for alle mine Synder og
Daarlig-heder, samt at det maatte blive mig tilkjendegivet, hvorledes miu Tilstand
og Stilling var for ham ; thi jeg havde fuld Tillid til at faa en
guddommelig Aabeubarelse, eftersom jeg för havde havt een.
Medens jeg saaledes paakaldte Gud, saa jeg et Lys vise sig i
Værelset, hvilket blev ved at forstærkes, indtil Værelset var lysere end om
Middagen, da strax en Skikkelse viste sig ved min Seng, staaende i Luften,
thi hans Födder berörte ikke Gulvet. Han var ifört en lys Kjortel,
hvilken var overordentlig hvid. Det var en Hvidhed, som overgik alt
Jordisk, jeg nogensinde havd» seet; ejheller tror jeg, at noget Jordisk
kunde gjöres saa overordentligt hvidt og skjönt. Hans Hænder vare
nögue, og ligeledes haus Arme, til lidt ovenfor Haandledet; og ligeledes
vare haus Födder og Ben nögne til lidt over Anklerne. Hans Hoved og
Hals vare ogsaa bare. Jeg kunde se, at lian ingen andre Klæder havde
paa end denne Kjortel, da den var aaben, saa jeg kunde se hans Bryst.
Ikke alene var hans Kjortel overordentlig hvid, men hans hele
Person var langt skjöuuere end man kan beskrive, og hans Aasyn i Sandhed
som Lynet. Værelset var overordentlig lyst, men ikke saameget klart,
som umiddelbart omkring hans Person. Da jeg först saa ham, blev jeg
bange, men Frygten forlod mig snart. Han kaldte mig ved Navn og
sagde, at han var et Sendebud, sendt fra Gud til mig og at haus Navn
var Moroni; at Gud havde en Gjerning for mig at udrette, og at mit
Navn skulde haves for Ondt og Godt iblaudt alle Nationer, Stammer og
Tuugemaal. Han sagde, der var en Bog henlagt, hvilken var skreven
paa Guldplader, som gav Beretning om de forrige Beboere af denne
Verdensdel, og hvorfra de kom. Han sagde agsaa, at den indeholdt det
evige Evangeliums Fylde, som det blev givet af Frelseren til de gamle
Indbyggere paa dette Laud. v Ligeledes at der var tvende Stene gjemte
tilligemed Pladerne, indlattede i Sölv (hvilke Stene, fæstede til en
Brystplade, udgjorde hvad der kaldes Uritn og Thummim),og at de, der
besadde og brugte disse Stene, vare disse, som i gamle og forrige Tider
kaldtes Seere, og at Gud havde beredt dem til Bogens Oversættelse.
Efter at have fortalt disse Ting, begyndte han at oplæse af det
Gamle Testamentes Profetier. Först læste lian en Del of Malakiæ 3die
Kap., hvorpaa han læste det 4de siler sidste Kapitel af samme Profeti,
dog ikke ganske som det læses i vore Bibler. Istedetfor at læ*e det förste
Vers som det læses i vore Böger, læste han saaledes: "Thi se, Dagen
kommer, der brænder som en Ovn, da skulle alle Hovmodige og Enhver,
som gjör Ugudelighed, være som Halm, thi de, der kovime, skal opbrænde
dem, siger den Herre Zebaoth, og skal hverken lade dem Rod eller Gren;"
og det 5te Vers læste han saaledes: " Se, jeg vil aabenbare Eder
Præs-tedömmet ved Elias, Profetens Haand, forend den store og forfærdelige
Dag kommer." Han læste ogsaa det næstlölgende Vers anderledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
