Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
.JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.
syn til en endelig Afgjörelse af de Ting, som synes at besvære samme.
Det er saaledes: Dersom Vidnerne, som have aflagt Vidnesbyrd i denne
Sag, ville omvende sig fra deres falske Sværgen, og Dommeren
omvende sig fra hans uretfærdige og ugudelige Domfælden, hans
Forfölgelse, Lumpenhed og Fornærmelser, og Alle knæle ned, saa
ville vi bede for Eder, at Gud maa tilgive Eder i denne Sag."
" Min store Bulbider, bede for mig! " sagde Dommeren.
" Djævelen hjælpe os!" udbrod en Anden.
De plagede mig atter med at jeg skulde betale Pengene, men fik intet
videre Svar.
Retten hævedes, og jeg blev ledsaget til et Gjæst giversted paa den
anden Side af Vejen, hvor jeg blev lukket inde til om Morgenen, da
Fængselet var nogle Mile borte.
Om Morgenen viste Retsbetjenten sig atter og tog mig til Frokost.
Da denne var forbi, sad vi og ventede paa, at Alt skulde blive rede til at
före mig i Fængsel. Imidlertid kom mine Brödre forbi som de fortsatte
deres Rejse, og kom ind for at tale med mig; jeg hviskede til dem, at de
skulde fortsætte sin Rejse, og efterlade mig til at varetage mine egne
Affærer, idet jeg lovede snart at overtage dem. De gjorde saaledes.
Efter derpaa at have siddet en Stund ved Ilden under
Retsbetjentens Opsyn, forlangte jeg at træde udenfor. Jeg spadserde ledsaget af
ham ud paa Torvet,
" Hr. Peabody," sagde jeg, "er De en god Væddelöber?"
" Nej," sagde han, " men min store Hund er, og den er bleven
saaledes indövet for flere Aar, til at assistere mig i mit Embede, at. den vil
tage hvilkensomhelst Mand til Jorden, som jeg byder den."
" Godt Hr. Peabody," sagde jeg, " De nödsagede mig til at gaa een
Mil, jeg har gaaet med Dem to, De har givet mig Lejlighed til at
prædike og synge, og har tillige beværtet mig med Logi og Frokost. Jeg
maa nu fortsætte min Rejse; hvis de er flink til at löbe, kan de ledsage
mig. Jeg takker Dem for al Deres Godhed. Farvel, min Herre!"
Jeg fortsatte derpaa min Rejse, medens han stod som forstenet, og
var ikke istand til at sætte een Fod foran en anden. Da jeg saa dette,
gjorde jeg Holdt, vendte mig om og indbod ham igjen til et Væddelöb.
Han stod endnu som forstenet. Jeg fornyede nu mine Anstrængelser,
og forstærkede snart min Fart til noget lig en Hjorts. Han vaagnede
ikke af sin Forbauselse, for at kunne forfölge mig, forend jeg havde
vundet maaske en 300 Alens Forsprang. Jeg havde sprunget over et Gjærde»
og hastede nu over Marken ad Skoven til, som laa noget tilhöjre fra
Vejen. Retsbetjenten kom nu raabende efter mig, og skreg paa Hunden,
at den skulde gribe mig fat. Hunden, som var en af de störste, jeg
nogensinde havde seet, nærmede sig snart med hele sin Fyrighed.
Retsbetjenten, der endnu fulgte efter, klappede med Hænderne og raabte: -’Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
