Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 .JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.
Hans Koner vare net paaklædte og bare Dragter af Kalliko og
Skind, samt brugte en stor Del Prydelser af Sölv. Idet vi traadte ind i
Huset, tog han os ved Haanden og böd os hjertelig Velkommen, og
gjorde derpaa Tegn til, at vi skulde sidde ned paa et behageligt Sæde af
Tæpper eller Rober. Hans Koner opvartede os efter hans Befaling med
et Blikfad fuldt af sammenkogte Bönner og Majs, hvilket viste sig at
være en god Ret, om ogsaa tre af os skiftevis maatte gjöre Brug af den
samme Træske.
Der var en Tolk tilstede, ved hvis Hjælp vi begyndte at
bekjendt-gjöre vort Ærinde, og fortalte ham om Mormons Bog. Vi bade ham
nu at sammenkalde hans Stammes Raad, og give os Lejlighed til at blive
almindelig hörte. Han lovede at ville overveje Sagen til næste Dag, og
anbefalede os imidlertid til en vis Hr. Pool for vort Ophold. Dette var
deres Smed, der var ansat af Regjeringen.
Denne Mand behandlede os kjærligt og godt. Næste Morgen besögte
vi igjen Hr. Anderson, den gamle Hövding, og forklarede noget af Bogen
for ham. Han var först uvillig til at sammenkalde sit Raad, gjorde flere
Undskyldninger og nægtede endog tilsidst at ville gjöre det, da han altid
havde været imod at anbefale Missionærer til hans Stamme.
Vi vedbleve vor Samtale lidt længere, indtil han endelig begyndte
at forstaa Bogens Beskaffenhed. Da forandrede han sit Sind, blev
pludselig interesseret, og bad os ikke fortsætte vor Samtale; for han flk
sammenkaldt et Raad. Han skikkede et Sendebud afsted, og i omtrent en
Time havde ca. 40 Mænd samlet sig omkring hans Bopæl, hvilke, efter
at have taget os ved Haanden, satte sig ned i Stilhed, og paa en alvorlig
og værdig Maade ventede paa Forkyndelsen af det, vi havde at meddele.
Hovdingen anmodede os nu om at fortsætte, eller rettere at begynde
forfra igien og fuldende vor Beretning.
Oliver Cowdery holdt derpaa fölgende Tale :
"Bedagede Hövding og ærværdige Raad af Delaware-Stammen!
Det glæder os ved denne Lejlighed at tale til Eder som vore röde Brödre
og Venner. Vi have rejst en lang Vej, ja fra den opgaaende Sol for at
bringe Eder glade Tidender; vi have vandret igjennem Örkener, krydset
de dybe og brede Floder, og gjememvadet den dybe Sne midt under
Vinterens barske Storme, for at meddele Eder de store Nyheder, som nylig ere
komne os for Öre, og som ville gjöie den röde Mand godt saavelsom den
hvide.
Engang vare de röde Mænd mange; de beboede Landet fra Hav til
Hav—fra Solens Opgang til dens Nedgang; det ganske Land var deres;
den Store Aand gav det til dem, og ingen Hvid boede iblandt dem. Men
nu ere de faa i Antal, deres Besiddelser ere smaa og de Hvide ere
mange.
Tusinder af Ny maaneder siden, da de röde Mænds Forfædre boede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
