Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 .JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.
Om Aftenen den 5te og 6te November saas Kvinder og Börn at flygte
i enhver Retning for den ubarmhjertige Pöbel. Et Antal af omtrent 150
Kvinder og Börn flygtede ud paa selve Prærien, hvor de vandrede
omkring i adskillige Dage uden andet Ly end Himmelens udstrakte
Befæstning over dem, og med kun syv Mænd til deres Beskyttelse. Andre
flygtede i Retning af Missouri Floden, hvor et Antal vandrende Kvinder og
Börn fandt Ly for Natten hos en Mand ved Navn Bennett. Medens
Kvinder og Börn paa denne Maade uden Naade og Barmhjertighed bleve
jagede i forskjellige Retninger, vare andre af Pöbelen paa Jagt efter deres
Mænd, hvem de dels skjöde paa, dels bandt og pidskede.
Torsdag den 7de begyndte det paa begge Sider af Flodbredden at
vrimle af Mænd, Kvinder og Börn, samt Gods, Vogne, Kister, Kufferter,
Proviant osv., medens Færgemændene vare travlt beskjæftigede med at
sætte dem over ; og da Natten atter sluttede sig over de Helliges Hoveder,
havde Vildnisset næsten Udseende af en Lejrforsamling. Hundreder af
Mennesker saas i alle Retninger; nogle i deres Telte, andre i Vogne og atter
andre under den aabne Himmel omkring deres Ildsteder, medens Regnen
styrtede ned i Strömme. Mænd spurgte efter deres Koner, og Koner efter
deres Mænd;Forældre spurgte efter deres Börn, og Börn efter deres Forældre.
Nogle havds været saa heldige at undkomme med deres Familier, noget
Husgeraad ogjProviant, medens Andre vare uvidende om deres
Paarören-des sande Skjæbne og havde tabt alt deres Gods. Scenen var ubeskrivelig?
og vilde udentvivl have fremkaldt Sympathi hos ethvert rettænkende
Folk paa Jorden.
Medens de Hellige saaledes vare fordrevne fra deres Hjem og laa
lejrede paa de aabne Sletter i den kolde og uhyggelige Orken, viste der
sig et mærkværdigt Syn paa Himmelen, nemlig en meteorisk Regn eller
Stjernefald. Det begyndte Kl. 2 om Morgenen den 13de November og
vedblev indtil Daggry. Hele Himmelen syntes indhyllet i et glimrende
Fyrværkeri, og enhver Stjerne i den vidtlöftige Udstrækning syntes
pludselig at være bleven styrtet fra sin Löbebane og sendt lovlös ned gjennem
Ætherens Regioner; nogle af dem viste sig undertiden som klare
Stjerneskud med lange Lysslæb hængende efter sig, af hvilke flere paa engang
lignede Regndraaber i Solskin. Nogle af disse lange Lysslæb, der fulgte
de meteoriske Stjerner, vare synlige i flere Sekunder, og plejede at sno og
tvinde sig ligesom Slanger. Fremtoningen var skjön, storartet og herlig
over al Beskrivelse; det var, som om hele Evighedens Artilleri og
Fyrværkeri vare satte i Bevægelse for at fortrylle og underholde de
Hellige samt forfærde og skræmme Syndere paa Jorden. Det ingöd en
panisk Skræk i de Helliges Forfölgere, som dengang vare ifærd med at
plyndre, udkaste og ödelægge dem og deres Gods, og bragte dem til at
standse med deres Voldsgjerninger for en Tid. Nogle af dem bleve endog
saa overvældede af Synet, at de græde, idet de troede, at Dommens Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
